Jeppe Glahn, Novozymes
3. maj 2007
5 hurtige til
Kommunikationsdirektør Jeppe Glahn, Novozymes A/S
Novozymes’ kommunikationsafdeling har arbejdet i et år på at skabe en banebrydende model for intern kommunikation: VOICE. Modellen og dens 150 værktøjer blev lanceret i begyndelsen af 2007, og værktøjerne giver koncernens medarbejdere i ind- og udland mulighed for at kommunikere effektivt internt, med pressen og andre interessenter. Vi har spurgt kommunikationschef Jeppe Glahn fra Novozymes om indholdet i VOICE-modellen samt om de udfordringer og gevinster arbejdet med VOICE har medført
Hvad er indholdet i VOICE-modellen kort fortalt?
I vores kommunikationspolitik bliver det slået fast, at alle i Novozymes er ansvarlige for kommunikationen. Så VOICE-modellen er helt enkelt skabt for at sikre, at vi gennem en systematisk tilgang til kommunikation, bliver helt skarpe på, hvad der skal kommunikeres, til hvem, hvornår, hvordan og med hvilken effekt. VOICE er en global kommunikationsmodel, der opbygger og styrker den decentrale kommunikation i Novozymes gennem en systematisk, proaktiv og bevidst tilgang til kommunikationen. Modellen sikrer, at kommunikationen linkes direkte til forretningsstrategierne, og at de decentrale kommunikationskompetencer samtidigt styrkes. Dette gøres gennem kommunikationskurser, coaching og mere end 150 kommunikationsværktøjer, som er gjort tilgængelige for organisationen via Novozymes intranet.
Hvad var den største udfordring ved udvikling og implementering af modellen?
Den største udfordring var så klart at omforme den kommunikative faglighed til en enkel og brugbar model, der umiddelbart giver værdi og mening for organisationen. Altså at gøre komplekse modeller og teorier til brugbare værdiskabende værktøjer. Herudover brugte vi en del ressourcer på at ’sælge’ fordelene ved at arbejde med kommunikation som et strategisk redskab til at nå forretningsmål. Man støder ofte på den overbevisning, at kommunikation er et produkt – en artikel, en folder eller noget andet håndgribeligt. At en systematisk og bevidst anvendelse af kommunikation i relation til konkrete forretningsmål rent faktisk kan ses på bundlinien kan godt virke abstrakt og kræver en del indsalg. Herudover skal vi i kommunikationsafdelingen også vende os til den mere supporterende og coachende rolle og samtidigt sikre kvaliteten af vores mere traditionelle kommunikations ydelser. Man ønsker til tider, at der var mere end 24 timer i døgnet.
Hvad er erfaringerne med projektet indtil videre (både gode og mindre gode), og hvad er det videre forløb med VOICE?
Vi har nu implementeret VOICE-modellen på vores såkaldte strategiske sites i USA og Kina og i vores HR organisation (People and Organisation). Modellen skal implementeres i vores danske produktionsorganisation og i Brasilien i juni, og i R&D (Research & Development) lige efter sommerferien. Herudover kører vi en række mindre VOICE workshops for udvalgte ledergrupper og afdelinger. Efter at have brugt implementeringen i USA som pilot projekt, er det nu lykkedes os, at få modellen tilrettet og skærpet og tilbagemeldingen fra de decentrale ledergrupper er umiddelbart positive. Modellen har for alvor fået fokuseret vores kommunikation og vores kommunikationsredskaber støtter den enkelte leder i udførslen. Da modellen er ny både for organisationen og for os selv, er der tale om en konstant læreproces, hvor vi hele tiden bliver klogere på modellens styrker og begrænsninger.
Hvad er den største gevinst ved projektet indtil videre?
Modellen har givet os muligheden for at vise, at en bevidst brug af kommunikation fremmer forretningen, og dermed har vi fået placeret kommunikation, som et vigtigt strategisk element i Novozymes fortsatte vækstbestræbelser. Vi kan igennem VOICE-modellen indgå i en kompetent og systematisk dialog med ledelsen om, hvor og hvordan kommunikation kan gøre en forskel for forretningen. Herudover har vi nu en metodik og en række kommunikationsværktøjer, der kan hjælpe os med at sikre en effektiv kommunikation.
Hvordan måler I på effekten af projektet?
VOICE-modellen er i sig selv både et kortlægnings og målsætningsredskab, hvor der måles på 16 specifikke områder. Områderne er grupperet i tre hovedkategorier og udgøres af et strategisk niveau – med fokus på om kommunikationen direkte supporterer forretningsmålene, en intern kategori – med fokus på om kommunikationen sikrer engagement og effektivitet og endelig en ekstern kategori – med fokus på om kommunikationen styrker Novozymes omdømme. Ud fra en indledende kortlægning og målfastsættelse kan fremdriften i modellen direkte eftervises. Men det bedste mål for effekten af VOICE-modellen er nok den direkte tilbagemelding fra ledelsen om, at modellen gør en positiv forskel i forhold til forretningen.
Læs mere om VOICE-modellen i artiklen 'Man lærer mens man går' fra Kommunikatøren 4/2007
Se præsentationerne fra DKFs gå-hjem-møde om VOICE-modellen
27. februar 2007 hos Novozymes
Frans Grandjeans præsentation
Se invitation