Jens Langergaard

5. oktober 2007

5 hurtige til

Jens Langergaard, pressechef for SAS Danmark

I IFKAs Medieregnskab for 2007, der blev præsenteret på Mediekonferencen 2007 afholdt i samarbejde mellem IFKA og DKF, kåres du som den bedste presse- og informationschef. Begrundelsen lød blandt andet på, at du er meget tilgængelig for pressen samt har gode evner til krisehåndtering. Hvordan har du det med førstepladsen og begrundelserne?

Jeg er da stolt over anerkendelsen, men også bevidst om at jeg arbejder for markedslederen i den branche, som medierne finder mest interessant. Derfor er der jo også den sammenhæng i undersøgelsen, at der er relativt flere journalister, der har en mening om, hvorvidt jeg/SAS er tilgængelig, og at der er andre gode pressechefer, som er lige så tilgængelige, men som er det i en branche, som ikke har så mange mediers/journalisters bevågenhed.

Om udsagnene i Medieregnskabet vil jeg sige, at  det er lige før, jeg finder det bekymrende, at der ikke er nogle journalister, der siger, at jeg nogle gange er en strid banan, der går til stålet, hvis jeg mener, læserne har fået en forkert fremstilling. For det gør jeg faktisk en gang imellem, og det mener jeg også, medierne skal se som en kvalitet. Om de gode evner til krisehåndtering kan man jo i hvert fald sige, at SAS desværre har haft strejker og andet, som har haft et meget stort fokus. Og når opfattelsen er, at de kriser er håndteret godt, skyldes det også, at den øvrige organisation i SAS og mine kolleger i SAS´ ikke særligt store kommunikationsafdeling har passet deres arbejde.
 
Jobbet som pressechef i SAS kan til tider være et studie i krisekommunikation. Hvad er det sværeste, og hvilke erfaringer kan du give videre til andre?
I SAS er vi organisatorisk delt op i SAS Danmark, SAS Norge, SAS Sverige og SAS International. Det er en udfordring, fordi kunderne opfatter – og skal opfatte – SAS som ét flyselskab. Det kræver en stor koordinering og konsolidering på tværs af grænser, fordi medierne vil have danske talsmænd i Danmark, svenske i Sverige og norske i Norge. Det kan vi blive bedre til; både i stormvejr og solskin.

Mine erfaringer om kriser, jeg kan give videre, er at én ting er at være tilgængelig for den forståelige interesse, der udvises fra medier, men at det er mindst lige så vigtigt at medarbejderne på intranet, nyhedsbreve, dialogmøder med ledelsen og egen leder holdes tæt informeret om, hvad der sker. En krise løses ikke ved, at man kun prioriterer den eksterne kommunikation. I de tre uger, hvor SAS har haft grounded vore Dash8/Q400 fly, har vi brugt rigtigt mange kræfter på intern kommunikation.
 
Der har været megen blæst omkring SAS i de sidste par uger i forbindelse med havarierne af de to Dash 8-maskiner i Aalborg og Vilnius. Hvad har været den største kommunikationsmæssige udfordring i denne sammenhæng?
Helt konkret har det været en udfordring, at kunne nå at ringe tilbage til de mange nationale som internationale medier, der ville i kontakt med SAS. I sådan en situation er der desuden den faktor, at der opstår et vakuum, hvor SAS ikke selv har så meget nyt at fortælle, fordi det jo er myndighederne, der skal klarlægge årsag til de to havarier. Vore budskaber skal jo være funderet i fakta og ikke spekulationer og gætterier. Det vakuum fylder medierne så ud ved at kontakte personer, som de mener er eksperter, og disse spekulerer, gætter og fremsætter så teorier. Sådan fungerer pressen, men det er klart en udfordring internt som eksternt, og i den forbindelse er det også en udfordring at konsolidere facts og fremskridt i de tre skandinaviske lande, hvor SAS opererer, og hvor der i pressen har været meget fokus på denne sag.
 
Hvad har overrasket dig mest i hele mediestormen omkring de to Dash 8-flys nødlandinger?
Jeg synes ikke, der er noget, der som sådan har overrasket mig i intensiteten. Men i en situation som denne må jeg erkende, at jeg bliver bekræftet i, at den meget hårde nyhedskonkurrence på nettet betyder, at der ikke altid er tid, resurser eller vilje til de klassiske dyder som kildekritik, kildens viden om emmet og et simpelt tjek af informationer fra partskilder. Og man ser også, at tv og radio, og nogle gange også aviser, bruger disse meget hurtige nyheder på nettet som eneste research. Lidt firkantet sagt medfører det for eksempel, at en person, der har blogget lidt på et website, bliver kilde i en artikel på websitet og om aftenen indkaldes som 'ekspert' på tv.  Kald mig bare gammeldags, men den udvikling finder jeg noget bekymrende.

En meningsmåling foretaget kort efter havarierne i Aalborg og Vilnius har vist, at hver tredje dansker er utryg ved at flyve med SAS. Hvordan kan man som pressechef bruge kommunikation til at fjerne denne utryghed?

Nu er vi jo i luften med de første Q400 igen, og der har vi faktisk ikke registreret den utryghed, du omtaler. Men i de tre uger flyene var grounded, har det været vigtigt for os at holde os til facts og fortælle, hvad der er sket, og hvad man har gjort for, at det ikke sker igen. Det er jo på det fundament, at tillidsarbejdet hviler. Og igen skal man huske, at den interne kommunikation er vigtig. Det er jo medarbejderne i salget, i lufthavnen og flyet, der møder kunderne. Om meningsmålingen, du omtaler, er der den interessante historie, at ingen har set den. Vi ved, at medier fik en pressemeddelelse med fire konklusioner tilsendt fra et kommunikationsbureau. Men ingen medier har, så vidt jeg ved spurgt om, hvem der havde bestilt og betalt undersøgelsen. Så i forlængelse af min bekymring om at nyhedscentrifugen går lidt for hurtigt på bekostning af klassiske dyder, er mediernes helt ureflekterede modtagelse af en pressemeddelelse fra et kommunikationsbureau et eksempel på det.

Læs kort sammendrag af indholdet i IFKAs Medieregnskab 2007

Læs anmeldelse af Mediekonferencen 2007, hvor IFKAs Medieregnskab 2007 blev præsenteret