Hans Engell
19. september 2007
5 hurtige til
Hans Engell, politisk kommentator og tidligere adm. chefredaktør for Ekstra Bladet
Læs daglige kommentarer om valget 07
Hvad anser du for at have været den største kommunikationsmæssige udfordring i din tid som chefredaktør på Ekstra Bladet?
Det har helt klart været at gå op imod de fordomme, der mange steder findes om Ekstra Bladet. Det har været at formidle et budskab om, at en tabloidavis med store rubrikker og store billeder godt kan være troværdig i sin journalistik. Mange af de myter, der er omkring Ekstra Bladet og avisens måde at arbejde på, er netop myter. Det har været den væsentligste kommunikationsmæssige opgave: At skabe respekt og troværdighed omkring avisen.
Nu skal du være politisk kommentator for Ekstra Bladet med et kommende folketingsvalg liggende ude i horisonten. Hvilke partier synes du umiddelbart er bedst til at kommunikere deres politiske profil ud til den danske befolkning, og hvem skal til at stramme sig op, hvis de skal klare sig godt, når valget bliver udskrevet?
Der er et nøje sammenfald mellem de partier, der klarer sig godt i meningsmålingerne, og de partier, der er gode til at kommunikere, ligesom der er en sammenhæng mellem partier med vigende tilslutning og partiernes evne, eller rettere sagt mangel på evne, til at kommunikere. Anders Fogh og Venstre er kommunikationsmæssigt en magtmaskine uden sammenligning med andre. Jeg vil også give positive karakterer til Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard, som er enormt dygtige til at få budskaberne ud over rampen. SF er også blevet bedre til at kommunikere, og det er først og fremmest båret frem af Villy Søvndal, hvis lidt anderledes personlighed klinger godt igennem. Jeg har ret store forventninger til Margrethe Vestager. Hun er oratorisk godt begavet, men kan virke elitær og fjern – ikke en kvindelig politiker, som drengene har lyst til at gå i byen med.
Skal jeg se på, hvem der ikke klarer sig så godt, så må jeg sige, at Helle Thorning, både som person og partileder, bliver stadig bedre til at kommunikere. Hun taler i klare og enkle sætninger, og hun brænder godt igennem på tv-skærmen. Men socialdemokraterne er stort set en enmandshær, for udover hende er der ikke ret mange, der kan kommunikere godt, og det er et problem. Mit gamle parti – de konservative – har flere virkelig gode talenter – men de står i anden række. Bendt Bendtsen er sprogligt set simpelthen så ringe kørende, at det slører alle budskaber. Ny Alliance svinger meget. De har indimellem været gode til at kommunikere budskaber ud, også på et tidspunkt, hvor de ikke havde nogen politik, men jeg synes, at kvaliteten rent kommunikationsmæssigt svinger for meget. De leverer ikke nogen stabil indsats. Enhedslisten har åbenlyse problemer. Det er et parti, der er i meget store vanskeligheder.
Føler du, at de kommunikative spilleregler inden for politik har ændret sig i forhold til, da du selv indtrådte på den politiske arena? Her tænkes især på den centrale rolle, som de såkaldte ’spindoktorer’ synes at spille i politikernes kommunikation til pressen og offentligheden?
Langt størstedelen af den politiske kommunikation foregår stadigvæk direkte fra politiker til medier. Der er nogle overdrevne forestillinger om, hvor stor en rolle spindoktorerne spiller, og mange af de myter, der er om spindoktorernes indsats, kommer fra dem selv. Spindoktorerne er ganske dygtige til at spinne om deres egen betydning, for så stor indflydelse har de heller ikke. Når vi så taler kommunikation i al almindelighed, er det helt åbenlyst, at der, hvor politikerne i dag møder vælgerne, er igennem medierne. Det er den direkte kommunikation enten på tv-skærmen, i aviserne eller på nettet. Og antallet af steder, hvor der er platforme, hvor der skal kommunikeres, bliver stadig mere talrige.
Vi kan se, at politikerne i stadig større omfang forsøger at kommunikere direkte ud til vælgerne udenom medierne blandt andet ved at lave deres egne websites, blogs og lignende, hvor de går direkte på i forhold til vælgerne. Så den kommunikationsmæssige udvikling er gået meget hurtig, og spillereglerne har ændret sig meget, siden jeg forlod politik. I år 2000 kunne man godt være en indflydelsesrig politiker uden at være særlig dygtig til at kunne kommunikere. I dag er det fuldstændigt udelukket, at politikere opnår indflydelse, og partier opnår mandater, hvis de ikke er i stand til at kommunikere effektivt.
Du er i besiddelse af stor politisk erfaring på alle områder i det politiske spil. Hvilke politikere og spørgsmål bliver mest interessante at følge ved en kommende valgkamp og hvorfor?
Ved siden af hovedaktørerne, og det er jo partilederne, så er der nogen, som jeg tror, bliver interessante at følge i det politiske. Det er først og fremmest dem, der nu begynder at presse på i anden række. Hos Venstre er det, hvem der bliver Anders Foghs afløser. Der vil være meget fokus på politikere som Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen og Søren Gade. De tre bliver meget interessante at følge. Hos De Konservative bliver det spændende at se i opløbet, nu hvor Bendt Bendtsens tid begynder at klinge ud, om det bliver Connie Hedegaard, Lene Espersen, Brian Mikkelsen eller om det for eksempel bliver den nye Jakob Axel Nielsen, som blev transportminister i går, der går ind i førerfeltet. Hos Dansk Folkeparti synes det helt givet, at Kristian Thulesen Dahl vil bliver Pia Kjærsgaards afløser. Han bliver også interessant at følge, for han har en kolossal indflydelse. Derudover så vil jeg sige, at det altså kun er hovedaktørerne, Margrethe Vestager hos De Radikale, Helle Thorning hos Socialdemokraterne og Villy Søvndal hos SF, som det er interessant at følge.
Hvilke kommunikative egenskaber mener du, at en politiker bør være i besiddelse af for at skabe et godt indtryk hos den brede offentlighed, og hvem på Christiansborg, vurderer du, er gode kommunikatører?
Det er helt klart Anders Fogh og Pia Kjærsgaard, de ligger i superligaen. Helle Thorning er langsomt ved at kravle op, men hun er ikke i superligaen endnu. Villy Søvndal får også sine budskaber godt igennem. Det samme gør Lene Espersen, hun er også en god kommunikator - indimellem lidt frisk. Connie Hedegaard er også god, hun klinger godt igennem, men kan også fremstå for korrekt – for poleret. Som om hun siger det, hun tror vi gerne vil høre – og ikke det, hun selv mener… Karen Jespersen, som nu er indtrådt i regeringen, er også en dygtig kommunikator - men næsten for meget. Hun skal passe ikke at overdosere. Lars Løkke Rasmussen er også god. Han taler troværdigt, enkelt og ligefremt, og han har også humoristisk sans. Én af dem, jeg synes bedst om er Søren Søndergaard fra Enhedslisten, selvom han ikke sidder i Folketinget i øjeblikket. Søren Søndergaard er skarp - som en barberkniv, men har også meget humoristisk sans, hvad der er meget sjældent på venstrefløjen, Med ham ville Enhedslisten klinge langt stærkere igennem. Han er også en rigtig god kommunikator, hvad hans personlige stemmetal jo også viser.
Der er også politikere, hvis evne til at kommunikere er god nok, men hvor de simpelthen har været med i så mange år, at deres profiler er nedslidt, og folk ikke helt gider høre på dem længere. Det gælder for eksempel for Lykketoft, Svend Auken og Niels Helveg Petersen. Og det er selvfølgelig politikernes problem - de lys, der brænder skarpest og mest, brænder også hurtigt ned. Derfor er det klogt f.eks. af Fogh og Kjærsgaard, at de prøver at dosere sig selv - er fremme, når det gælder - men derudover overlader de slagsmålene til løjtnanterne.
Generelt er de yngre politikere dygtige til at kommunikere. De ved hvilken betydning medierne har for dem – for deres karriere – for deres indflydelse og gennemslagskraft i regeringen og deres partier. De ved, hvad der er på spil, når de får tre minutter på skærmen. Forsamlingshuset er for længst erstattet af TV2 News.
Læs 5 hurtige til Erik Meier Carlsen om valgkampens bedste og dårligste kommunikatører