Erik Meier Carlsen
24. oktober 2007
5 hurtige til
Erik Meier Carlsen, politisk kommentator på Dagbladet Information og tidligere chefredaktør på B.T.
Læs daglige kommentarer om valget 07
Hvad anser du for at have været den største kommunikationsmæssige udfordring i din tid som chefredaktør/politisk redaktør på B.T.?
At fastholde den balance mellem analyse/argumentation og holdningstilkendegivelse - som jeg regner for mit speciale og et i gunstige tilfælde positivt bidrag til politisk debat og forståelse - i et meget enkelt sprog med meget få linier.
Jeg har oplevet tilsvarende problemstillinger på Det Fri Aktuelt (selvom der var mere plads) og i nogen grad i TV, selvom man her har andre udtryksmuligheder i kraft af dialog og kropssprog.
På Information og Mandag Morgen har jeg skrevet indenfor rammerne af kildernes og aktørernes egen retorik. På Det Fri Aktuelt, i B.T. og på TV er der ofte tale om en form for oversættelse eller genfortælling i en hel anden retorisk form.
Du er netop begyndt som politisk kommentator for Information med et kommende folketingsvalg liggende ude i horisonten. Hvilke partier synes du umiddelbart er bedst til at kommunikere deres politiske profil ud til den danske befolkning, og hvem skal til at stramme sig op, hvis de skal klare sig godt, når valget bliver udskrevet?
Selv om Venstre står til en mindre tilbagegang i de fleste målinger, er partiets og specielt statsministerens profil enestående stærk i betragtning af, at vi er midt i regeringens anden valgperiode. At det dominerende parti står så stærkt i den fase, har jeg ikke oplevet før i dansk politik og det kendes vist heller ikke rigtig i udlandet. (Måske bortset fra Blairs anden valgperiode).
Dansk Folkeparti og SF står til fremgang. DF har med stor behændighed vist forhandlingsmæssig fleksibilitet og har vundet på det. SF behøver ikke gøre meget andet end at bevare den traditionelle maske mens flygtende vælgere fra S, Enhedslisten og de radikale garanterer fremgang big time.
Socialdemokraterne, de konservative, de radikale og Ny Alliance er alle stærkt udfordret og risikerer (nye) nederlag. Identiteten hos S er slidt grundigt ned af en statsminister, som fører renlivet socialdemokratisk politik med en massiv konjunkturopgang i ryggen. De konservative er klemt af regeringssamarbejdet med DF og har en leder, som ikke offensivt kan bruge partiets særlige placering. Vestager har succes med at omklamre Khader, men det kan jo ikke bære i længden. Og kan Khader i sidste ende byde på andet end en støtte til VKO?
Føler du, at de kommunikative spilleregler inden for politik har ændret sig i forhold til, da du begyndte som journalist i begyndelsen af 1970'erne? Her tænkes især på den centrale rolle, som de såkaldte 'spindoktorer' synes at spille i politikernes kommunikation til pressen og offentligheden?
Skiftet skete i Nyrup-regeringernes tid, da alle ministerier fik pressemedarbejdere med Pittelkow og senere Peter Mogensen i front. Inspirationen kom fra Clintons anden valgkamp og Blairs første. Men professionaliseringen af det politiske spin, som altid har været en vigtig disciplin, er af meget mindre signifikans end den totale omkalfatring af mediebilledet i kommerciel retning med en næsten selvdestruktiv konkurrence i den dagspresse, der har været førende i forhandlingsspillet om den politiske dagsorden i mange år.
Du er i besiddelse af stor politisk erfaring på alle områder i det politiske spil. Hvilke politikere og spørgsmål bliver mest interessante at følge ved en kommende valgkamp og hvorfor?
Thorning skal vise personlighed og politisk identitet i en helt anden målestok end hidtil, hvis hun skal undgå katastrofen. Fogh skal balancere mellem flere flertalsmuligheder, Kjærsgaard skal forberede sig på at skulle i opposition sammen med sosserne, og Khader skal bestå ildprøven.
Du dækkede i sin tid de voldsomme interne opgør i Socialdemokratiet mellem Svend Auken, Poul Nyrup og Mogens Lykketoft som lederskribent for Det Fri Aktuelt. Mener du, at Helle Thorning Schmidt som partileder har formået at samle partiet igen, eller forudser du, at partiet kan komme ud for nye blodige formandsopgør for eksempel i forbindelse med en fiasko ved et kommende folketingsvalg?
Helle Thorning har ført den nødvendige politik og skabt enighed gennem afskalning og principfasthed. Men hendes opgave er utrolig vanskelig, tæt på det umulige. Når regeringen fører socialdemokratisk politik, bliver en socialdemokratisk leder enten utroværdig eller bovlam. Men der synes ikke at være grobund for en fløjdannelse som i 80'erne og 90'erne. Den social-liberale pragmatisme har sejret med Nyrup, Lykketoft og Helle.
Læs 5 hurtige til Hans Engell om hans bud på valgkampens bedste og dårligste kommunikatører