5 hurtige til Stig Christiansen, direktør for MINUSTWENTYONE
MINUSTWENTYONE er vel nok Danmarks yngste kommunikationsbureau, som udelukkende beskæftiger unge under 21 år. Ifølge dem selv er bureauet ’en kombination mellem et reklamebureau og en talentfabrik, hvor talenterne opøver kompetencer gennem et symbiotisk forhold til kunder, mentorer og hinanden’. Det lyder alt sammen meget fint, men vi blev nysgerrige efter, hvor det lige præcis er, at det unge bureau giver de etablerede baghjul. Derfor har vi bedt Stig Christiansen, 18 år og direktør for MINUSTWENTYONE, om at svare på fem hurtige.
|
- Siden 8. klasse har jeg læst tykke |
Er I bedre til det, I gør, end voksne mennesker med lange universitetsuddannelser og masser af erfaring? Vi kan noget andet. Fagligt set har vi selvfølgelig ikke den samme ballast, men til gengæld er vi bedre til at forstå de unge. Vi er bedre til at finde på upolerede, skæve løsninger. Fordi vi er helt grønne, kender vi ikke alle de uskrevne regler på forhånd, og derfor er vi ikke så bange for at prøve noget nyt. Men heller ikke for at prøve noget, som andre har prøvet før uden succes. Vi er selv i målgruppen, og vi kender den derfor indefra. Vi kommer selv på Crazy Daisy i weekenden og færdes i det hele taget der, hvor unge mennesker færdes. Derfor har vi en anden form for insiderviden om den målgruppe, vi beskæftiger os med. |
Det ville jo ikke virke særlig professionelt at invitere forretningsforbindelser til møde hjemme på teenageværelset. Desuden har de kontakt til de rigtige leverandører og hjælper os for eksempel med at trykke vores materiale professionelt. Derudover giver det os den fordel, at vi kan sparre med rigtige, professionelle kommunikationsfolk. Men de holder fingrene langt væk fra det kreative, det har vi for os selv.
Hvilke typer kunder vælger jeres bureau?
Firmaer, der har en ung målgruppe. Der er det område, hvor vi kan bidrage med noget, som de andre ikke kan. Vi får mange forskellige opgaver, og det er ikke altid, at vi bliver hyret til at lave et konkret produkt. Det kan ligeså godt være, at vi bare skal bidrage med indsigt i, hvad målgruppen vil have. Vi har en trendspotter ansat til at holde styr på, hvad der rører sig blandt unge mennesker, men vi læser også videnskabelige artikler og rapporter, så vores analyser er ikke kun baseret på det, vi ser. Desuden har vi den fordel, i forhold til andre bureauer, at vi ikke tager så mange penge for det, vi laver. Derfor har vi bedre mulighed for at lave en ekstra voxpop, hvis det er det, der skal til. På den måde er vi meget grundige, også fordi det er vigtigt for os at vise, at vi er professionelle omkring det, vi gør.
Hvad er det bedste ved at være en 18-årig direktør?
Først og fremmest får jeg lov til at lave alt det, jeg synes er sindssygt sjovt. Det er jo unægtelig lidt sjovere at lave det her, end det er at være opvasker. Siden jeg gik i 8. klasse har jeg læst tykke bøger om markedsføring, branding og design. Jeg har altid interesseret mig for det. MINUSTWENTYONE er et spændende projekt at udføre sammen med ligesindede, for i skolen er der ikke plads til alternative idéer, så det er fedt, at man kan få frit løb for dem her. Vi får afprøvet nogle teorier og udvikler os. Det er fandeme fedt.
Har du et godt råd til andre unge, der kunne tænke sig at starte deres eget bureau?
Klø på! Men vær samtidig opmærksom på, at man skal synes, at det er sjovt, og at man skal være indstillet på ikke at tælle timer. Du kan sagtens risikere at blive nødt til at sidde derhjemme en lørdag aften, fordi du skal skrive et oplæg, mens dine venner går i byen. Det er hårdt arbejde, men det er også sjovt. Man skal gøre det, fordi man brænder for det, og ikke fordi man synes, det kunne være sjovt at være direktør. Det er det forkerte udgangspunkt. På et mere praktisk plan har det for os betydet alt, at vi samarbejder med Midt Marketing. Det ville ikke have kunnet lade sig gøre uden dem. Så et godt råd er at finde nogen, der bakker op omkring idéen. Det har overrasket mig, hvor positive alle i branchen har været over for os. Man kunne godt have frygtet, at man kunne støde på Janteloven, når sådan nogle unger som os kommer her og vil lave et kommunikationsbureau. Men det har vi slet ikke mødt noget af - tværtimod.

- Det er jo unægtelig lidt sjovere at lave det her, end det er at være opvasker.
Fotos: Jens Thau
Læs alle '5 hurtige til...
Læs artiklen 'Er du fyldt 21? Jamen så er du fyret' fra business.dk 17. april 2008
















