5 hurtige til Mathias Grüttner

Mathias Grüttner er daglig leder og ejer af Rhetorica, som igennem det sidste års tid har hjulpet Villy Søvndal med at gøre sig bedre retorisk. På det seneste er Villy Søvndal igen og igen blevet fremhævet netop for sin forbedrede retorik. Derfor blev vi nysgerrige efter, hvor meget af det der er Villys fortjeneste, og hvor meget der i virkeligheden er Rhetoricas.

Hvad mener du er den vigtigste årsag til Villy Søvndals store succes i meningsmålingerne?

Foto: Carsten Lundager

Dermed får han både identificeret problemet og givet meget konkrete bud på SFs løsning, hvilket fungerer retorisk stærkt. Desuden er frygten for at skræmme visse vælgergrupper væk forsvundet, hvilket giver en retorisk handlefrihed, der i høj grad udnyttes med udsagn, der har kant og stærke holdninger.

Hvor meget af succesen er Rhetoricas fortjeneste?

Ikke meget. Vi har naturligvis leveret træning og værktøjer, men i sidste ende er det Villy, der har formået at bruge det i praksis. Vi kan se, at den rådgivning, vi har givet, er blevet forstået og implementeret. Villy er desuden god til at lære nye ting uden at det går ud over hans personlige fremtræden. Det har også været centralt i den rådgivning og sparring, vi har givet: Kun at fjerne negative elementer og tilslibe de positive – ikke at lave manden bagved om. Ændrer han sig væsentligt, vil det gå ud over den troværdighed, der er baggrunden for hans succes.

Indtil for nylig var det sjældent, at man oplevede Villy Søvndal så kontant i retorikken, som i sit meget omdiskuterede blogindlæg om Hizb-ut-Tahrir. Blandt andet kalder han medlemmerne af organisationen for tosser, og han betegner deres sag som åndsformørket idioti. Er det også noget, du har lært ham?

Nej, selve udtalelsen må stå for Villys egen regning. Vi har ikke bidraget til politiske udsagn, men udelukkende arbejdet med, hvordan de fremføres med maksimal effekt. Men vi er da ud fra et retorisk synspunkt enige i, at det er effektfuldt med kontante holdninger og udtalelser. Han har overordnet indset, at man ikke kan være venner med alle vælgere og støder bevidst en gruppe fra sig, men styrker sit forhold til de potentielle SF-vælgere. Hans meldinger om Hizb ut-Tahrir skal ses i det lys. Desuden er det interessant, at han med den udmelding indgår aktivt i værdikampen og tager demokrati og ligestilling som sine kerneværdier. Dette er en trussel for de andre partier, der alle forsøger at holde fast i disse værdier ved at sige, at det er dejligt, han nu endelig er enig med dem (særligt S og DF har forsøgt sig med denne forsvarsstrategi). Det er samme strategi Fogh brugte, da han tog socialdemokratiske værdier ind som sine i 2001 – og det er svært at kæmpe mod.

Foto: Carsten Lundager

Ud over det åbner han en tabubelagt problemstilling på venstrefløjen – nemlig problemerne med integration og indvandreres kulturelle baggrund, hvor han får italesat det, mange vælgere nok har manglet at se venstrefløjen tage stilling til. Dette udtryk for sund fornuft og mod til at adressere svære problemer giver troværdighed. Man tror på, at når han tør tale om problemerne, så vil han også gøre noget ved dem. Og med angrebet på religiøs fanatisme styrker han troværdigheden hos en bred skare – han får dermed sagt, at han er demokrat, før han er socialist, hvilket mange danskere sandsynligvis finder sympatisk. Desuden ligger der i hans angreb på religiøs fanatisme et skjult angreb på DFs præstefætre, som han får slået i hartkorn med Hizb ut-Tahrir uden at sige det direkte. Meget elegant retorisk træk.

Og så skal det nævnes, at han har brudt med den talkamp, der tidligere var mellem regeringen og oppositionen – og taler mindre om tal, altså hvor mange millioner, SF vil give til et eller andet. I stedet maler han sproglige billeder og peger på, at man må løse problemerne – uanset hvad det koster – fordi det er det rigtige at gøre. Dermed undgår han et af regeringens stærkeste våben – brugen af tal, procenter og statistik. Samtidig adresserer han den store vælgerskare, der ikke kan gennemskue talkampen, men i stedet koncentrerer sig om værdier og løsninger.

Kan man være mere ligefrem i sit sprog, når man skriver på en blog, end når man står foran et TV-kamera?
Det kan jeg ikke give et fagligt begrundet svar på – jeg ved det simpelthen ikke. Mit indtryk vil være, at man faktisk kan være mere klar på tv end på internettet – man kan i hvert fald benytte flere virkemidler: På en blog kan man kun benytte sig af skrift, mens en tv-optræden giver mulighed for at bruge både ord, krop og stemme. Dermed kan f.eks. ironi benyttes – det er svært at få til at fungere på skrift. Villys lune væsen kommer også bedre frem på tv. Men måske er det netop, fordi man ikke på blog’en kan se den lune tone, at det med Hizb-ut-Tahrir blev så markant i medierne, for han har jo faktisk sagt det samme fra talerstolen på SFs landmøde uden at medierne tog det op.

Kan du give tre gode råd til andre politikere, der gerne vil gøre Villy kunsten efter?

1. Stå fast ved jeres personlighed og egne holdninger. Det vil støde nogle folk væk, men også tiltrække andre. Og det giver troværdighed – det vigtigste redskab en politiker har.

2. Vær ærlige. Smart spin bliver opdaget før eller siden og så ryger troværdigheden.

3. Sørg for at fremstå professionelle uden at virke smarte eller glatte. Der er forskel på manipulerende spin og på at beherske god og effektiv kommunikation. Det sidste hjælper Rhetorica jer naturligvis gerne med at lære.

Læs alle '5 hurtige til...