5 hurtige til Henrik Harring Jørgensen, ny kommunikationschef hos KODA
Henrik Harring Jørgensen skiftede den 1. maj fra en stilling som pressechef i Egmont til kommunikationschef i KODA. I den forbindelse har vi stillet ham nogle hurtige spørgsmål om, hvad han glæder sig at komme i gang med, og hvilke udfordringer KODA står overfor.
Hvad glæder du dig mest til at komme i gang med som ny kommunikationschef for KODA?
Siden 1988 har jeg arbejdet i tre store koncerner. Nu glæder jeg mig til et arbejdsliv, hvor flertallet af samarbejdspartnerne er lige i nærheden, og hvor resultater hurtigere kan skabes, dokumenteres og evalueres. KODA er et levende hus, hvor ca. 100 medarbejdere hver dag håndterer vidt forskellige opgaver og udfordringer på vegne af 32.000 medlemmer, der skaber musik af enhver slags. Sidste år udløste musikrettighederne 438 mio. kr. i indtægter. For hver 100 kr., der betales til KODA for brug af musik, kommer de 90 komponisterne til gode. Enten kontant eller i form af initiativer – sidste år var budgettet 40 mio. kr. - der fremmer udvikling og udbredelse af musik. I musikkens verden har KODA derfor stor betydning. Økonomisk, politisk og kulturelt. Det arbejde glæder jeg mig til at blive en del af.
Du har de sidste 10 år arbejdet i Egmont. Bl.a. som pressechef i koncernkommunikation og i Egmont-divisionen Nordisk Film. Hvad giver din baggrund dig med i bagagen?
Mediekoncernen Egmont er en stor verden af mange vidt forskellige selskaber og kulturer i 24 lande. Den væsentligste erfaring, jeg har taget med videre i mit arbejdsliv, er, at mennesker er forskellige, og at budskaber derfor altid opfattes og afkodes forskelligt.
Hvad er de største udfordringer, KODA står over for?
Kloden rundt findes rettighedsorganisationer som KODA i næsten alle lande, der praktiserer et komplekst, men effektivt samarbejde. Med den indsigt, som syv arbejdsdages anciennitet udløser, er jeg foreløbig imponeret over, at Danmark på flere områder er foregangsland. Fx har KODA-aftalen med TDC PLAY, der nemt bringer mere musik ud til flere mennesker, vakt opsigt internationalt. Jeg tror, at fremtiden vil byde på endnu flere eksempler på, at KODA bidrager til en udvidelse af musikforbruget. Omvendt er rettighedsorganisationer som KODA også under pres. Navnlig på tre områder: Teknologien, der ændrer musikkens vej til brugerne. Globaliseringen, der også i musikkens verden kan placere Danmark længere inde i skyggen af store internationale virksomheder. Og endelig den politiske udvikling: EU Kommissionen opfatter de internationale aftaler, rettighedsorganisationerne har indbyrdes, som principielt konkurrenceforvridende. Derfor kan det velfungerende system, der internationalt både sikrer de debuterende musikskabere og dem, der er blevet danskernes kulturelle fællesnævnere, blive påtvunget forandringer. Ændringerne kan måske EU-juridisk vise sig at blive tilfredsstillende, men hverken økonomisk eller kulturpolitisk optimale. Disse tre udfordringer har KODA stort fokus på at påvirke.
Hvilke udfordringer skaber de digitale medier for den model for ophavsret og kompensation til komponisterne, som vi har nu?
Samlet er forbruget af musik live, ved højtalerne og via internettet i vækst samtidig med, at CD-salget falder. Musikken finder nye veje ud til brugerne. Udfordringen er at følge med, så KODA’s medlemmer - de, der skaber musikken - også i fremtiden økonomisk og juridisk har fast grund under fødderne.
Den nuværende ophavsretslov kritiseres, blandt andet af Piratgruppen, for at hæmme kreativiteten. Hvad mener du om det?
Min egen holdning er, at teknologier forgår, men etik består. Det er blevet lettere at dele og distribuere musik, men teknologien ændrer ikke grundlaget for de komponistrettigheder, KODA har varetaget siden 1926. Uanset hvor på abstraktionsstigen skeptikere står i debatten om ophavsret, så synes jeg, at det er skaberne og ikke brugerne, der har magten over rettighederne. Det er kunstnernes eget valg, hvis de vil give afkald på indtægter, og ikke brugernes beslutning.