Danmarks Naturfredningsforening DN

Naturens Dag

 

Beskrivelse af projektet

 

Den fulde beskrivelse kan ses i vedhæftede indstilling

 

Naturens Dag er en netværkskampagne, der har til formål at nå så bredt ud som muligt, for at understøtte kampagnens formål.

Emnet er åbent hus i naturen, med særlig vægt på at få børn ud i naturen, da oplevelser i naturen skaber vilje i de kommende generationer til at benytte og beskytte naturen. Kampagnen er landsdækkende, børn fra skole og institutioner inviteres ud i uge 36, mens familier inviteres ud søndag den 12. september. Dette giver en unik kombination af læring og oplevelser, viden og glæde ved naturen.

 

Formål

 

At skabe en netværkskampagne med det formål at nå så bredt ud som muligt for at få flest muligt børn ud i naturen med deres forældre, bedsteforældre, lærere og pædagoger.


DN har fået gennemført undersøgelser, der viser, at børn i dag kun er halvt så meget ude i naturen som deres bedsteforældre var, da de var børn. Og tendensen vil fortsætte, hvis der ikke bliver sat særlig fokus på problemstillingen. Naturens Dag er en event, der har eksisteret i mange år, men er i år revitaliseret med det præcise formål at sætte fokus på børns brug af naturen og få lokket forældre, bedsteforældre, pædagoger, lærere og andre voksne til at tage børnene med ud i naturen. Uden de voksnes hjælp, engagement og opbakning, kommer børn ikke ud i naturen i det omfang, der er ønskværdigt.

 

Vise at DN er en seriøs og troværdig samarbejdspartner for såvel kommercielle partnere, myndigheder som organisationer.

 

Mål:

·         50.000 deltagere i alt

·         35.000 deltagende børn fra skoler og institutioner

·         500 deltagende skoler og institutioner

·         15.000 deltagere søndag

·         50 arrangementer søndag

·         200 presseklip om Naturens Dag

·         1 tv-omtale fra hver region om Naturens Dag

 

Delmål:

·         Udgive et nyt undervisnings- og inspirationsmateriale

 

 

Det var en strategisk ledelsesmæssig beslutning at udvikle Naturens Dag fra en enkeltstående markering, som der findes så mange af i løbet af et år, til et konkret formål, nemlig at sætte fokus på børns brug af naturen og få forældrene til at få øjnene op for, at naturen er en unik mulighed for en familieoplevelse.

 

Det blev besluttet at gøre kampagnen til en netværkskampagne, hvilket betød, at der blev indgået konkrete samarbejdsaftaler med en række organisationer og myndigheder, først og fremmest med Friluftsrådet som indtrådte som en ligeværdig samarbejdspartner for Naturens Dag, men også med Skov & Naturstyrelsen med henblik på at udvikle en serie undervisningsbøger under navnet Kanon Natur. Første bog udkom i forbindelse med Naturens Dag. Bogen tager afsæt i Naturkanonen.


Kampagnens fokus vedtages i DN’s aktivitetsplan, som formuleres af DN’s ledelse og godkendes af Repræsentantskabet, DN’s øverste myndighed.


Naturens Dag blev officielt åbnet af DN’s præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, Miljøminister Karen Ellemann og formand for Friluftsrådet, Lars Mortensen. Alle tre var involveret i at give børn fra en skole i Ishøj en række gode naturoplevelser.

 

Udviklingen af Naturens Dag er forankret i en ny strategi for DN’s børn og ungearbejde, og det er besluttet, at Naturens Dag for fremtiden skal bestå at to elementer. En uges læring og naturoplevelser i skole og institutioner, fulgt op med en dag i naturen for familier.


Sideløbende har DN udviklet Naturkatapulten – en hjemmeside, der løbende vil tilbyde børnefamilier oplevelsesguider til naturen. Kampagnen har et højdepunkt i Naturens Dag og en løbende opfølgning i Naturkatapulten.

 

Primære målgrupper


Voksne, som tager børnene ud i naturen:

  • Forældre og bedsteforældre til børn mellem 0 til 12 år
  • Pædagoger og lærer i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem og andre institutioner 
  • Naturformidlere i foreninger og organisationer, der vil invitere børn og børnefamilier på oplevelser i naturen

Sekundære målgrupper

  •  Beslutningstagere
  • Organisationer
  • Potentielle sponsorer/samarbejdspartnere

 

Elementer

 

1.       Netværkskampagne: Involvering af bredt netværk til at formidle kendskab til, og til at arrangere aktiviteter på Naturens Dag

 

2.       Arrangementer: Kontakt og dialog med frivillige i natur- og friluftsorganisationer.

 

3.       Presse: Pressemeddelelser (PM) om Naturens Dag og DN’s fokus på børns brug af Naturen. Anvendt i alle typer medier, landsdækkende, regionale og lokale medier.

 

4.       Mediesamarbejde: Konkrete aftaler DR Aftenshowet om åbningen af Naturens Dag, P3’s program ”Go’Morgen P3 med morgenholdet” i hele uge 36 og Jyllands-Posten om en fotokonkurrence

 

5.       Konkurrencer: DN udskrev 2 fotokonkurrencer: Én på institutionsdelen, der indbragte 120 billeder. Og én på søndagsdelen, der indbragte 349 billeder. Jyllands-Posten åbnede og lukkede søndagens fotokonkurrence.

 

6.       TV/Video: DN udarbejdede en video til markedsføring af børn brug af naturen. Videoen blev vist på DR’s OBS-programmer og på videoskærme i alle landets 292 Matas-forretninger.

 

7.       Egne medier: Reportage med Kronprins Frederik om børns brug af naturen i DN’s magasin Natur & Miljø, udvikling af kampagnesitet dn.dk/naturensdag, som videreføres på ny hjemmeside under navnet Naturkatapulten.dk, udsendelse af nyhedsbreve, sociale medier, i særlig grad Facebook og Youtube.

 

8.       Undervisningsmateriale: Udgivelse af bogen Kanon-Natur om insekter. Oplag på 30.000 eksemplarer er udsolgt. Bogen blev udarbejdet i samarbejde med Skov- & Naturstyrelse (SNS). Yderligere blev der udsendt pakker til alle deltagende institutioner med målrettet materiale til forskellige aldersgrupper udviklet i samarbejde med Friluftsrådet.


 

Dokumentation
Analyse fra Infomedia: Naturens Dag i 2010

2.       Tilbagemeldingerne fra skoler og institutioner

3.       Evaluering af tilbagemeldinger fra arrangører søndag

4.       DN’s strategi for Børn og Unge

5.       Gallupundersøgelse ”Natur i generationer”, 2009

6.       ”Natur og Miljø” nr. 3 med interview med Kronprins Frederik

7.       Undervisningsmaterialet ”Kanon-Natur”, som blev sendt til skoler og institutioner

8.       Print af naturensdag.dk hjemmeside med kort over arrangementer søndag

9.       Artikler fra Berlingske og Jyllandsposten om Naturens Dag

10.   Film på OBS og i Matas: http://www.youtube.com/watch?v=h7yycT_xqGg

11.   Film om åbning på skole i Ishøj med DNs præsident og Miljøminister Karen Ellemann: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=21674