Kriterier for professionel kommunikation
20. september 2004
Kriterier for professionel kommunikation
Målstyret
- Der er opstillet mål og delmål for kommunikationsindsatsen
- Situation og udgangspunkt er defineret, inden strategien for kommunikationsindsatsen udarbejdes
- Kommunikationsindsatsen bliver vurderet og justeret løbende i forhold til de opstillede mål og delmål
Ledelsesinvolvering
- Ledelsen er involveret i kommunikationsindsatsen
- Kommunikationen er integreret i den overordnede strategi for virksomheden/organisationen/institutionen
- Kommunikationsafdelingen er i tæt dialog med ledelsen
Modtagerorienteret
- Kommunikationen er baseret på indlevelse og forståelse af modtagerens situation og behov
- Der er indsamlet viden om modtagerne, inden der kommunikeres til dem
- Kommunikationen er afprøvet på repræsentanter fra målgruppen, inden den endelige kommunikationsindsats sættes i værk – og resultaterne anvendes
Flerstrenget og integreret
- Flere kommunikationsdiscipliner er integreret i kommunikationsindsatsen
- Kommunikationsindsatsen foregår via flere kanaler, der spiller sammen
- Kommunikationen er tilpasset de forskellige kommunikationskanaler
Større gevinst end indsats
- Udbyttet af kommunikationsindsatsen er større end indsatsen
- Kommunikationsindsatsens effekt bliver målt systematisk
- Værdien af kommunikationsindsatsen og -gevinsten bliver dokumenteret














