Motivering af vinder af Kommunikationsprisen 2002

8. november 2002

Motivering af vinder af Kommunikationsprisen 2002

Af chefredaktør Mikael Lindholm, Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin

Det er en fornøjelse at præsentere Kommunikationsprisen 2002. Dels fordi dette er første gang Dansk Kommunikationsforening og Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin i fællesskab uddeler kommunikationsprisen – Dansk Kommunikationsforening har uddelt den alene to gange før. Men især fordi prisen markerer kommunikation som en væsentlig og stadig vigtigere ledelsesdisciplin i det moderne samfund.

Jamen, kommunikation handler ikke bare om at se godt ud og være på god fod med pressen. Kommunikation har stor betydning for, hvordan en virksomhed opfattes og værdisættes i videnssamfundet, hvor det er vurderingen af de immaterielle aktiver, der i stigende grad er aktiverne i en virksomhed, og som omverden bedømmer virksomhedens fremtid på. Hvis alle de ting, en virksomhed kan, er usynlige eller bliver vist på en klodset måde, så kan det være svært for virksomheden at skabe respekt, tiltrække gode kunder, gode medarbejdere, skabe lydhørhed i samfundet og sælge sine produkter.

De immaterielle aktiver, det er i høj grad medarbejderne. Det er vigtigt for den moderne vidensarbejder at se en mening med arbejdet, føle at indsatsen gør en forskel, har en retning, ligesom det er helt afgørende for ideer og innovation, stolthed og engagement, at medarbejderne har tillid til ledelsen, og det kan man kun have, hvis der er en klar kommunikation.

Så også når vi taler om den gnist, der skal tænde sjælen, og den vision, som skal angive retningen mod nye erobringer og sejre, så spiller kommunikation en stadig større og mere væsentlig rolle.  

Derfor er Kommunikationsprisen en nyttig og nødvendig institution, som forhåbentlig både kan være med til at rette opmærksomheden mod og fremhæve den gode kommunikationsindsats til inspiration og efterfølgelse for andre, og til at rejse en debat om, hvori den gode kommunikation består.

Det er som sagt første gang prisen bliver til i samarbejde med Dansk Kommunikationsforening og Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin, og det betyder også, at vi når frem til vinderen på en lidt anden måde end før. Vi har udarbejdet en analyse, som bygger på en interviewundersøgelse, som Aalund Research har gennemført med blandt andet 87 danske journalister, typisk erhvervsjournalister, og som er blevet bedt om at vurdere 50 af landets største og mest betydningsfulde virksomheder på tre parametre:

• Tilgængelighed – altså hvor tilfredse journalisterne er med virksomhedens åbenhed, reaktionstiden og hjælpsomhed med oplysninger
• Kompetencer – hvor tilfredse de er med viden og indsigt i virksomheden, beføjelser til at kunne udtale sig, kvaliteten på svar på spørgsmål
• Proaktivitet – hvor villig virksomheden er til uopfordret at fortælle om kritiske eller problematiske sager, prioriteringen af pressen og indsatsen for at forklare komplekse problemstillinger

Journalisterne har kunnet give et til fem point på svarene. Den samlede score er et gennemsnit af svarene. Dette forudsætter selvfølgelig et vist kendskab til virksomhederne. 34 virksomheder var tilstrækkeligt kendte til at kunne bedømmes.

Lad mig sige med det samme, at listen over virksomheder kan være længere, og vi kan spørge flere grupper om deres syn på virksomhederne, og vi kan også måle kommunikation på flere parametre. Det er meget muligt, at vi udbygger undersøgelsen næste år. Men det håber jeg som sagt på at få en debat om, og i år har vi altså valgt at fokusere på de mest toneangivende virksomheder, den mest dominerende kommunikationsform og den gruppe, som sidder på første parket, når kommunikationen bliver leveret. Og det er bestemt spændende nok, som I kan læse meget mere om på mandag, hvor hele undersøgelsen bliver offentliggjort i BNY, som I alle får tilsendt. Det var ikke reklame, det var en serviceoplysning.

Her i dag vil jeg nøjes med at fortælle, hvem der ligger i top 10 – lad os tage listen bagfra. På en delt tiendeplads ligger IBM Danmark og Danfoss, derefter kommer Nykredit, MT Højgaard, PostDanmark, TopDanmark, Grundfos, Novozymes, Novo Nordisk og på anden pladsen NKT Holding.

Før vi går videre til nr. 1, vil jeg fremhæve en fællesnævner her – alle de virksomheder, der ligger i toppen, er karakteriseret ved moderne ledelsesfilosofier. Det er åbne virksomheder, der ønsker dialog med stakeholdere og arbejder bevidst med corporate governance regler – med andre ord ledelsesmæssige frontløbere - det må være rart for dem at se, at den satsning giver noget, deres stærke position kommunikationsmæssigt betyder helt sikkert noget på goodwill-kontoen. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis de løber ind i kriser, så har de noget at stå imod med

Motivering
Nr. 1, årets vinder af Kommunikationsprisen 2002 for den gode, tilgængelige, kompetente, proaktive kommunikation, som tjener til inspiration og efterfølgelse for andre, som må vække beundring og misundelse, som er i en klasse for sig selv som den eneste, der formår at passe 4 point-mærket og endda med en bred margin, som er bedre end kommunikationslegenderne Novo og alle de andre, den suveræne mesterkommunikator i Danmark, fotograferet og foreviget af Per Morten Abrahamsen i BNY på mandag, vinderen er: DSB med informationschef Anna Vinding som kommunikationens nye dronning.

Tillykke Anna, tillykke DSB – om lidt vil jeg bede dig om at komme herop og modtage en pris, men først vil jeg motivere valget. Anna Vinding har sagt om den gode kommunikation, at 'man kan ikke købe sig til den – der er ingen nemme genveje – ligegyldigt hvor god en journalist man headhunter til at være informationschef, hvis viljen til kommunikation ikke er forankret i topledelsen, så glem det'.

Vist er direktionens indstilling til kommunikation alfa og omega. I DSB har topledelsen – både i form af Henrik Hassenkam og hans eftertræder Keld Sengeløv – for eksempel stillet det som krav, at kommunikation skal indtænkes i alle beslutninger i DSB, og ingen kan blive ansat som chef, hvis de ikke evner at kommunikere personligt med både medarbejdere og offentlighed.

Det er et barsk budskab i en virksomhed, som vi vist alle stadig kan huske som en lukket og lobbyglad embedsmandsetat fra en støvet monopolæra - Folketingets 13. parti, blev det kaldt engang. Ingen journalister ringede til DSB, for der var alligevel ingen, der gav et svar på noget.

Men det er ikke nok at ville den gode kommunikation, der skulle nogen med slagkraft, mod og vision til at overbevise den store ledergruppe i DSB om det fornuftige i en ny, åben kommunikationskultur, og at man rent faktisk med fordel kan tale med pressen, fordi dialog skaber respekt, og respekt baner vej for fairness. Det var den opgave, Anna Vinding påtog sig at løfte for fem år siden, en opgave, som andre før hende prøvede kræfter med – Anna Vinding ikke alene løste den, men gjorde det på en måde, så DSB i dag fremstår som  Danmarksmester i kommunikation.

Kommunikationsundersøgelsen dokumenterer ikke alene, at kvaliteten af DSB’s kommunikation ligger i top, men at den ganske enkelt er i særklasse. DSBs og informationsafdelingens kommunikationsarbejde distancerer de andre virksomheder i undersøgelsen med et samlet pointtal, der ikke er i nærheden af at blive tangeret.

DSB ligger i top selv inden for proaktivitet, den vanskeligste disciplin for de fleste virksomheder, fordi den handler om virksomhedernes vilje til uopfordret at fortælle om kritiske sager og problemstillinger. Ikke engang drevne kommunikationsmestre som Novo-virksomhederne slår DSB. Når DSB når den flotte placering bygger det på en politik om, at hvis en DSB-chef har et problem, så skal kommunikationsafdelingen have besked, så DSB kan forholde sig til det kommunikationsmæssigt. Enkelt – og effektivt, hvis det virker. Og det gør det i DSB.

Tillykke. Nu mangler I bare at få togene til at køre til tiden.