Arrangementer


27. maj 2008

Vil du gerne opdateres om de nyeste ideer og tendenser i kommunikationsbranchen? Ønsker du at forbedre din profil i jagten på drømme jobbet? Eller trænger du bare til ny inspiration, så er Dansk Kommunikationsforenings forskellige arrangementer måske noget for dig.

 

Vi tilbyder kurser og konferencer om alt fra digitale brandingstrategier over PR og pressekontakt i det nye mediebillede til kommunikation i fremtidens kommuner. 

 

Derudover holder vi gå-hjem-møder, hvor virksomheder enten byder indenfor, eller aktuelle gæster bliver inviteret til at dele meninger og oplevelser om det daglige arbejde og det lidt større perspektiv. Vi byder på omkring 35 gå-hjem-møder om året.

 

En gang om året løber kom-dag af stabelen. Det er en heldagskonference, hvor DKF uddeler

kom-pris, og kommunikatører mødes til oplæg og diskussion af faglige emner og af selve kommunikationsfaget. 

 

Har du selv en idé til et gå hjem-møde eller ønsker at udbyde et kursus hos os, så kontakt DKFs mødeudvalg eller DKFs kursusudvalg, der sammen med DKF’s sekretariat står for udvikling og gennemførelse af møder og konferencer.

DKF - Strandvejen 100 - 2900 Hellerup - 3393 9098 - dansk@kommunikationsforening.dk websitet er designet og opbygget af Bysted A/S i GlobalSite