Strategisk Public Relations


Kurser/Uddannelser
 
7. september 2010
9.00 - 16.00
Sted: DKFs lokaler, Strandvejen 100, Hellerup
Arrangør: DKF KURSUS - FÅ LEDIGE PLADSER
3.100 kr. for medlemmer af DKF, 5.200 kr. for ikke-medlemmer, 3.800 kr. for medlemmer af KS
Tilmeldingsfrist: 3. september 2010

FÅ LEDIGE PLADSER

 

- budskaber, stakeholders og kanaler 2010

Kommunikationsbranchen er stadig ung. Men vilkårene for at arbejde strategisk med Public Relations har ændret sig markant de sidste år, både i relation til virksomheden selv og i forhold til virksomhedens omverden. Der er sket markante ændringer hos virksomheden (afsender), omverden (stakeholders), kanalerne (web og sociale medier) og vores måder at organisere kommunikation på (organisation). De klassiske discipliner har fået mere kød på og er stadig meget relevante, men der er god grund til at se på Public Relations disciplinerne og redskaberne igen.


Vi ser på internationale tendenser, diskuterer udviklingen af faget og bygger bro fra det teoretiske til det praktiske ved at spille The Communications Game, hvor vi tager udgangspunkt i en dramatisk periode for en international kommunikationsafdeling.


Samlet ser vi på muligheder for nytænkning af de klassiske kommunikations-discipliner i en 2010 version af vores tilgang til de mange opgaver, målgrupper og værktøjer.

 

Hvem skal du møde?

Anders Monrad RendtorffAnders Monrad Rendtorff er uddannet fra RUC og er Vice President, Corporate Communications for Coloplast. Anders har arbejdet professionelt med alle discipliner inden for kommunikationsfaget og har blandt andet været rådgiver hos Advice, kontorchef i BG Bank, kommunikationschef for Ericsson Danmark og Copenhagen Business School, Vice President for HR & Communications for Telia Danmark samt været udstationeret to et halvt år i Stockholm, hvor han arbejdede med global marketing.


Hvad får du med hjem?

Kurset klæder dig på til at arbejde strategisk med virksomhedens interne og eksterne relationer i en verden i stærk forandring. Du får gennem oplæg, eksempler, et spændende spil og en masse diskussion

  • teoretisk og praktisk viden om arbejdet med Public Relations
  • redskaber, sparring og løsningsforslag til at arbejde strategisk med egne Public Relations-udfordringer
  • katalog af nye tilgange til Public Relations
  • overblik over tendenser, udfordringer og muligheder i praksis



Hvad kræver det af dig?

Kurset kræver, at du har erfaring med at arbejde med Public Relations.

 

Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig til kommunikatører i private og offentlige virksomheder med flere års erfaring med strategisk PR, og som ønsker at styrke og finde nye veje til virksomhedens dialog med offentligheden.

 
 
Tilbage
DKF - Strandvejen 100 - 2900 Hellerup - 3393 9098 - dansk@kommunikationsforening.dk websitet er designet og opbygget af Bysted A/S i GlobalSite