Skriv godt til Google og fang kunderne - søgemaskineoptimering (SEO) & webjournalistik

KURSET ER OVERTEGNET. DER ER LUKKET FOR TILMELDING.

8. februar 2012
Kurser/Uddannelser

Fanger dine webtekster Googles søgerobotter, så kunderne finder jeres virksomhed og produkter øverst blandt søgeresultaterne på nettet? Vil du lære at inddrage de bedste tips og tricks fra søgemaskineoptimering (SEO) i dine webtekster uden at gå på kompromis med velskrevet webtekst? Skriv godt til Google – og fang kunderne. Få hjælp til at forstå og skrive til teknikken i Googles søgerobotter samtidig med, at du kan bevare de journalistiske briller på.

 

Du møder

Rytter, christina CHRISTINA RYTTER er cand.comm. med 15 års erfaring i journalistik, PR og kommunikationsrådgivning fra fire førende PR-bureauer. Ejer og adm. direktør for Coast Communications Denmark. Tidligere tv-redaktør og vært samt international PR Manager hos Penlau.
Kasper Andersen KASPER S. ANDERSEN er Business Administrator fra ESERP University i Barcelona og blandt landets førende eksperter inden for søgemaskine-optimering (SEO) og søgemaskinemarkedsføring (SEM) med over otte års erfaring inden for området. Partner og seniorrådgiver i Network Intellect Denmark. Tidligere chefkonsulent hos Relevant Traffic.

  

Hvad får du med hjem? 
Kurset giver dig værktøjer til at skrive gode webtekster, som fanger Googles søgerobotter, så din tekst kommer højt op i søgeresultaterne på nettet. Du får den nyeste viden om Google og søgemaskineoptimering (SEO) præsenteret på ikke-teknisk vis. På kurset arbejder du også med din egen webtekst, som du skriver igennem efter de SEO-journalistiske principper og kan afprøve på Google, når du kommer hjem.

 

Hvad kræver det af dig? 
Inden kurset skal du skrive en webtekst, som du kan arbejde videre med på kurset. Under kurset vil du deltage i diskussion, høre oplæg, få mindre skriveøvelser og arbejde individuelt med dine egne tekster. Du får mulighed for at sparre med kursuslederne undervejs.

 

Hvem kan deltage? 
Kurset henvender sig til alle ikke-tekniske kommunikatører, der skriver tekster til hjemmesider. Du behøver ikke at have viden om søgemaskineoptimering (SEO) på forhånd for at deltage.

 
8. februar 2012     9.30 - 16.30
Sted: DKFs lokaler, Strandvejen 100, Hellerup
Arrangør: DKF KURSUS
Pris: 3.100 kr. for medlemmer af DKF, 3.800 for medlemmer af DJ og KS, 5.200 kr. for ikke-medlemmer
Tilmeldingsfrist: 30. januar 2012
 
Tilbage