Forandringens vinde blæser over Danmark, og undersøgelser viser, at langt de fleste virksomheder enten står i eller er på vej ud i forandringer, der vil ændre virksomheden markant. Ønsker om effektiviseringer, outsourcing, omlægning af produktion, omstruktureringer, ny strategisk retning eller ændret fokus i strategien fylder direktionsmøderne. Listen er lang. Lad os bare slå fast, at forandringer er kommet for at blive.
Men hvordan gennemføres forandringer, og hvordan kommunikeres de komplekse strategier, så ledere og medarbejdere ændrer på den adfærd, der kan forandre virksomheden? Kurset giver relevant viden om forandringskommunikation gennem cases, oplæg og træning, der sætter deltagerne i stand til at arbejde med forandringer som en konstant faktor, der er solidt forankret i topledelsen, og som har hele virksomhedens opmærksomhed.
 |
MARIA SENNELS, adm. direktør og ejer af Copenhagen Change. Maria har arbejdet professionelt med rådgivning inden for strategi, ledelse og kommunikation siden 1994. Først internt i store danske virksomheder og derefter som ekstern rådgiver for store danske og globale virksomheder. Maria har arbejdet som rådgiver og direktør i Advice i 8 år og derefter 6 år som adm. direktør for Burson-Marsteller Danmark, hvor hun også var global leder af forretningsområdet ’Change Communication and Organizational Performance’. |
- Viden om hvad forandringer gør ved ledere og medarbejdere
- Teknikker og metoder til, hvordan forandringerne bedst kommunikeres og implementeres i virksomheden
- Eksempler og erfaringer fra store og mellemstore danske virksomheders forandringsprojekter
- Feedback på din egen virksomheds udfordringer ifm. at kommunikere og gennemføre forandringer
- Helt nye perspektiver, ideer og aktiviteter, der gør dig i stand til at være med til at drive forandringer og give din virksomhed forandringskraft til kommende forandringer
Kurset lægger op til aktiv deltagelse fra deltagerne, og programmet veksler mellem oplæg, dialog, erfaringsudveksling og træning. Du vil forud for dagen blive bedt om at forberede et kort oplæg om de forandringer, din virksomhed står overfor med udgangspunkt i en række spørgsmål, som sendes til dig før kurset.
Kommunikationsdirektører og chefer, HR-direktører og -chefer, partnere, forretningsudviklingsdirektører og seniorrådgivere eller chefkonsulenter i organisationer, foreninger og offentlige eller private virksomheder.
Ca. deltagerantal 15
|