Få borgerne i tale

Kurser/Uddannelser
 
1. - 15. marts 2010
10.00 - 17.00
Sted: VEJLE
Arrangør: DKF KURSUS, Kurset løber over to dage 1. og 15. marts. FÅ LEDIGE PLADSER
4.950 kr. for medlemmer af DKF, 7.050 kr. for ikke-medlemmer
Tilmeldingsfrist: 28. februar 2010

FÅ LEDIGE PLADSER

 

I kølvandet på kommunalreformen har mange kommuner udformet strategier for nærdemokrati og borgerinddragelse. Ofte er det kommunikatørerne, der i praksis skal arbejde med at få borgerne på banen. Og så står udfordringerne i kø: Hvordan tiltrækker vi andre borgere end Tordenskjolds soldater? Hvordan undgår vi, at borgermøderne bliver en rituel opremsning af kendte synspunkter? Hvilke metoder kan vi bruge til at få en konstruktiv dialog? Kurset giver dig nogle af svarene.

Hvem skal du møde?

Thortzen_Anne60x69jpg.jpg Anne Tortzen er leder af Center for Borgerdialog. Anne er cand.scient.pol., journalist, proceskonsulent og forfatter til bogen ’Borgerinddragelse – demokrati i øjenhøjde’.

 


Hvad får du med hjem?
Kurset klæder dig på til at arbejde med borgerinddragelse på det strategiske plan og til at udvikle, designe og gennemføre konkrete borgerinddragelsesforløb.

Du får redskaber til at

  • arbejde med en strategi for borgerinddragelse
  • planlægge et borgerinddragelsesforløb
  • tilrettelægge og styre borgermøder


Du får en indføring i centrale begreber og tankegange

  • borgerinddragelse har mange ansigter - fra høring til inddragelse
  • forskellen på brugere og borgere
  • borgerinddragelsens tre bud
  • nye roller til politikere, borgere og embedsmænd


Kurset giver dig inspiration fra en række konkrete danske og internationale eksempler på borgerinddragelse, ligesom du får mulighed for at reflektere over dine egne erfaringer med borgerdialog. 

Du får sparring på en konkret udfordring/et konkret projekt inden for borgerinddragelse samt en værktøjskasse med forskellige tilgange og metoder til at få borgerne på banen og få gang i en konstruktiv dialog. Og du får bogen ’Borgerinddragelse – demokrati i øjenhøjde’.

Hvad kræver det af dig?
Du skal medbringe en konkret udfordring eller et konkret projekt til kurset. I perioden mellem de to kursusdage arbejder du med at udvikle dit projekt.

Hvem kan deltage?
Kurset henvender sig til kommunikatører i kommuner og regioner, der arbejder med borgerdialog eller -inddragelse. Det kan være inden for en konkret sektor, fx plan- eller socialområdet eller i den centrale kommunikationsfunktion.

 
 
Tilbage
DKF - Strandvejen 100 - 2900 Hellerup - 3393 9098 - dansk@kommunikationsforening.dk websitet er designet og opbygget af Bysted A/S i GlobalSite