Brug historierne i intern kommunikation og HR - til at inspirere, involvere og forandre


23. april 2012
Kurser/Uddannelser

Den der fortæller den bedste historie vinder. Hvordan finder I frem til de troværdige historier, som medarbejderne vil tage ejerskab til? Hvordan bruger I dem strategisk med sammenhæng til mission, vision og værdier? Hvordan bruger I dem til videndeling og employer-branding? Og hvordan kan HR og kommunikation arbejde sammen om dette?


Hvem skal du møde?

Karen Lumholt KAREN LUMHOLT har siden 2002 arbejdet med at indfange og bearbejde virksomhedshistorier med strategisk potentiale. De sidste 7 år som selvstændig konsulent med speciale i organizational storytelling. Karen Lumholt er journalist, iværksætter og forfatter. Hun har tidligere arbejdet som reporter og vært i DR, som kampagneansvarlig i Forbrugerstyrelsens kommunikationsafdeling og som underviser.


Hvad får du med hjem?

En lang række cases fra private og offentlige virksomheder og organisationer, der har arbejdet med medarbejderhistorier i forbindelse med organisationsudvikling, HR og forandringsledelse.

  • En vejledning i hvordan du guider medarbejder- og ledergrupper igennem storycircles og en række opfølgende processer, der bearbejder historierne, så de kan bruges strategisk på forskellige niveauer i organisationen
  • Øvelse i selv at identificere, fortælle og bearbejde historier fra arbejdslivet
  • Indblik i tanker og perspektiver hos Dave Snowden, Michael White og Steve Denning


Hvad kræver det af dig?

  • At du har lyst til at bidrage med cases fra din egen arbejdsplads og dit eget liv
  • At du kan se det formidlingsmæssige potentiale i små autentiske hverdagshistorier
  • At du vil arbejde strategisk med fortællinger i din organisation eller vil lære andre at gøre det

Hvem kan deltage?
Kommunikationschefer og -medarbejdere, HR-chefer og -medarbejdere, proceskonsulenter og ledere på det strategiske niveau og selvstændige konsulenter med interesse for organizational storytelling.


Ca. deltagerantal 15

 
23. april 2012     9.30 - 16.30
Sted: DKFs lokaler, Strandvejen 100, Hellerup
Arrangør: DKF KURSUS
3.100 kr. for medlemmer af DKF, 3.800 kr. for medlemmer af DJ, KS, DIRF og Dansk Erhverv, 5.200 kr. for ikke-medlemmer
Tilmeldingsfrist: 20. april 2012
 
Tilbage