Brug det billede, der virker - online og i det trykte medie!


11. september 2012
Kurser/Uddannelser
Tilmeld

Hvad er det, der gør, at nogle billeder har en kant og virker stærkere på beskueren end andre? Hvad er udviklingen inden for billedbrug i netmedierne og de trykte medier? Hvad er forskellen på et godt billede online og offline?

 

Vi ved godt, at billede, overskrift, billedtekst og grafik er afgørende for, om vi fanger læserens opmærksomhed. Alligevel sker det alt for tit, at vi ikke får illustreret artiklen med et billede, der virker.

 

Kurset gennemgår æstetiske overvejelser samt retningslinjer for, hvad der kendetegner et godt billede og de trends, der er inden for billedbrug i de danske medier. Vi gennemgår samspillet mellem billeder og tekst og genrer inden for portrætfotografering.

 

Hvem skal du møde?

Thorlacius_Lisbeth  LISBETH THORLACIUS er studieleder, Ph.d. og lektor i kommunikation, underviser i visuel kommunikation på RUC og har skrevet adskillige artikler om visuelle virkemidler og tidens smag. Derudover arbejder Lisbeth freelance som fotograf inden for informations-, presse- og portrætgenrerne. Lisbeth er bedst kendt for sine forfatterportrætter for Gyldendals bogforlag og ikke mindst hendes forsidefotos til Kommunikatøren.
 

Hvad får du med hjem?

Kurset giver dig 

  • indblik i fordele og ulemper ved billedbrug online og offline
  • vurderingskriterier for, om et billede er ordinært, godt eller sublimt afhængig af den sammenhæng, det indgår i.
  • nyere tendenser inden for billedbrug
  • redskaber til at skelne mellem portrætfotografier til informationsbrug, herunder det klassiske portræt, det iscenesatte portræt, situationsportrættet og presseportrættet
  • indblik i samspillet mellem tekst og billeder
  • gode råd til, hvordan kommunikationsmedarbejderen bedst spiller sammen med fotografen og grafikeren

 

Hvad kræver det af dig?

Til kurset skal du medbringe et eksempel på en hjemmeside og/eller en trykt publikation – din egen eller en andens, som vil blive gennemgået på kurset. 

 

Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig til kommunikationsmedarbejdere og andre med behov for at opnå en bedre indsigt i brug af billeder online og offline.

 

Ca. deltagerantal 15      

 
11. september 2012     9.30 - 16.30
Sted: DKFs lokaler, Strandvejen 100, Hellerup
Arrangør: DKF KURSUS
3.100 kr. for medlemmer af DKF. 3.800 kr. for medlemmer af DJ, KS, DIRF og Dansk Erhverv. 5.200 kr. for ikke-medlemmer
Tilmeldingsfrist: 21. august 2012

Tilmeld
 
Tilbage