Kommunernes kommunikation år 1

28. februar 2007

Kommunernes kommunikation år 1

Danmarkshistoriens største fusion var 11 dage gammel, da KL inviterede nysgerrige medlemmer af DKF indenfor til en status på kommunalreformen og bud på nogle af de mange udfordringer, der venter kom­mu­ni­k­atørerne i de forskellige kommuner

- Vi kan ikke evaluere reformen efter blot 11 dage - ikke engang efter 11 måneder. Først om 4-5 år vil det give mening at lave en samlet evaluering af reformen. Bor­ger­ne skal dog på enkeltområder kunne mær­ke en positiv forskel meget tidligere, fortal­te Grete Tarpgaard, afdelingsdirektør i KL.

Grete Tarpgaard og kommunikationschef Steen Dahl Pedersen, KL, tegnede tre sto­re udfordringer. For at kommunal­reformen skal kunne gøre en synlig og mærkbar for­skel på kort sigt, kræver det, at

• kommunikationsarbejdet bliver forankret i kommunerne og blandt de 455.000 medarbejdere i de enkelte kommuner
• de gode historier, hvor kommunalrefor­men gør en forskel, skal fortælles til borgerne. Kommunernes kommunika­tions­med­ar­bejdere skal derfor arbejde målrettet på, at de kedelige pressehisto­rier suppleres med gode historier om en bedre fungerende kommune med en højere service
• den borgervendte information suppleres med mere kommunikation

Sidste punkt havde flere af gå-hjem-mø­dets deltagere gjort sig personlige erfa­ringer med. Men gode intentioner er ikke altid nok, blev mødedeltagerne enige om. Det kræver, som så mange andre ting her i livet, to til at skabe kommunikation. Det er ikke nok at give kommunens borgere muligheden for at kommunikere direkte med medarbejderne på rådhuset og i for­valtningerne. Borgerne skal nemlig og­så synes, at det, der kommunikeres om, er så interessant, at de ønsker at deltage i dialogen. Så den første udfordring er først og fremmest at finde de emner, der får bor­gerne til aktivt at deltage i dialogen med kommunerne.

Nogle af de nye opgaver, som kommuni­katørerne skal håndtere, er blandt andet ikke kun at udføre det praktiske kommuni­kationshåndværk, men samtidig kunne ska­be og drive en overordnet strategi - ikke mindst for at vinde gehør i topledel­sen. De nye opgaver betyder, at den kom­munale kommunikationsmed­ar­bejder får nye roller og fungerer som

• strategisk sparringspartner for den øverste ledelse i kommunerne. En rolle, som man selv må tage. Det kræver først og fremmest tiden til at arbejde med stra­tegiske problemstillinger og viljen til at skabe sammenhæng i de mange for­skel­lige opgaver, der oftest skal løses nu og her
• coach for kollegerne i spørgsmål vedrørende kommunikation
• networker og skaber relationer på tværs af de mange kommunale områder og afdelinger

Kravene er store og forventningerne vil være tårnhøje. For at kunne indfri forvent­ninger kræver det først og fremmest, at kommunikations­medarbejderne i landets kommuner er i stand til at skabe netværk og bruge an­dres erfaringer inden for deres eget om­råde, nemlig kommunikation. Det gøres, ifølge Steen Dahl Pedersen, allere­de inden for pressearbejdet, hvor der nøje følges op på de mange forskellige historier i landets lokalaviser, så man hele tiden er i stand til at træde til, hvis en lignende hi­storie skulle blive taget op i enten en an­den af landets kommuner eller nationalt.

Samtidig er der for længst etableret en dialogportal, der fik meget ros af flere af mødedeltagerne, hvor de kommunale ansatte har mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden. Her er kommu­nikationsfolkene også repræsenteret.

Jesper Witt
jwi@metroservice.dk