Hvad kan vi lære af valgkampen?

29. november 2007

Hos AP Pension, tirsdag den 27. november 2007

Af Henriette Irminger Sonne, henriette.sonne@gmail.com

Ca. 40 medlemmer af Dansk Kommunikationsforening var samlet til et lærerigt gå-hjem-møde med indlæg fra fem aktører fra valgkampen. Mødet vekslede mellem oplæg, spørgsmål og debat.

Intensiv dækning af valgkampen

Den første oplægsholder var analysechef Niels Christiansen, Infomedia, der lagde ud med fire påstande, som han enten underbyggede eller gendrev i løbet af sit oplæg ved hjælp af statistik og flotte grafer. Se præsentation

1. Aldrig før har valget været dækket så intensivt. Passer det?

Ja, der var en svag stigning i dækningen på dagbladsniveau, og de enkelte journalister var nok hverken mere eller mindre travle end under andre valgkampe. Til gengæld var der et sandt bombardement via nye medier, både fra partierne selv og fra nyhedsmedierne.

Andelen af omtale i medierne faldt ud på følgende måde. De store partier gik lidt tilbage i forhold til 2005. Ny Alliance og Dansk Folkeparti kom på 3. pladsen efter Venstre og Socialdemokraterne. SF gik frem, ligesom Enhedslisten – dog mest på grund af omtale af Asmaa. Der er ikke taget højde for det kvalitative indhold af omtalen.

I 2005 gjorde Niels Christiansen den observation, at der var tæt korrelation mellem andelen af omtale og andelen af stemmer. Det gjorde sig dog ikke gældende ved dette valg – sandsynligvis pga. Ny Alliances entré på den politiske scene.

2. Vi lever i en mediemæssig bananrepublik, hvor vi i for høj grad bruger kommentatorer med politisk baggrund. Passer det?

Nej, det passer ikke. I den skrevne dagspresse optrådte 69% med forskerbaggrund og 31% var mediekommentatorer med politisk baggrund. Billedmedierne brugte lidt flere af de ’politiske’ politiske kommentatorer.

3. Det er i virkeligheden en præsidentvalgkamp. Passer det?

Nej, faktisk mindre denne gang end i 2005. Eksponeringen af partiledere var fordelt som følger: Anders Fogh Rasmussen fik mest og herefter Helle Thorning-Schmidt, Naser Khader, Villy Søvndal, Pia Kjærsgaard, Bendt Bendtsen, Margrethe Vestager, Line Barfoed og Bodil Kornbeck. Denne opgørelse er rent kvantitativ og tager ikke forbehold for karakteren af omtalen.

4. Dækningen af valgkampen handlede alt for lidt om den politiske substans. Passer det?

Nej, det politiske indhold fyldte faktisk rigtig meget. Niels Christiansen mener også, at ’bogstavleg’ og procesanalyse er politisk.

Gennembrud for mediernes valgdækning

Næste oplægsholder var chefredaktør Christian Jensen, Berlingske Tidende

Sammenfattende sagde han:

Politikerne misbrugte de nye medier – det store falsum
Der var gennembrud for nyhedsmediernes valgdækning på nettet
Det var masser af substans og fact finding i valgdækningen
Der forekom faktisk en sammenblanding af politisk og mediepolitisk magt

Christian Jensen lagde ud med ’Det store falsum’, som han kaldte politikernes (mangelfulde) brug af web 2.0. Der var på forhånd store forventninger til politikernes 2.0 kommunikation. De havde lagt op til at være transperante og åbne om deres processer ved at blogge og bruge andre nye medier.

Berlingske researchede på politikerblogs og konkluderede, at de aldeles ikke blev brugt optimal og professionelt. De var ikke opdateret, var skrevet i hast og tydeligvis ikke altid af kandidaterne selv. Det skuffede alles forventninger.

Til gengæld var der tale om et gennembrud for politisk journalistik på nettet.

Den konstante opdatering, offentliggørelse af Gallup indeks og mange daglige historier gjorde denne valgdækning unik. Det er med denne valgkampsdækning én gang for alle blevet passé at udkomme én gang i døgnet.

Det er fejlagtigt at sige, at der ikke blev diskuteret politik under denne valgkampsdækning. Hvor medierne svigtede i 2005 og blot var mikrofonholdere for florerende myter og udokumenterede tal, var der denne gang masser af fact finding. I 2005 holdt eksperterne mund som resultat af modviljen mod smagsdommere, men denne gang undersøgte medierne faktisk påstande og tal.

Og så blev det et næsten-problem, at historien om Naser Khader fra Se og Hør fik lov at fylde så meget. Dagbladene tog ikke selve den udokumenterede historie op, men lavede metahistorier om historien. Det hører ikke hjemme i en valgkamp og burde gemmes til efter et valg eller helt droppes!

DR ville være i mental og fysisk øjenhøjde med både politikere og vælgerne

Tredje oplægsholder var redaktionschef Naja Nielsen, DR

Hendes indgangsreplik var: -TV som medie er erklæret dødt mange gange, men det er stadig det eneste forsamlingshus, der kan samle så mange til vælgermøde på én gang. Det var DRs ambition at være det forsamlingshus, som på samme tid oplyste og bragte politikerne ind i folks stuer. Ærlighed og redelighed er demokratiske grundpiller – uden løftede pegefingre. DR har den udfordring, at alle betaler til kanalen, og alle har ret til at føle sig velkomne og til at forstå det formidlede. Ved valget ´07 var det DRs ambition at være den røde tråd i valget for danskerne. Seerne skulle tilbydes et solidt og velinformeret grundlag for at sætte deres kryds.

Dette valg var spændende som aldrig før, og det var nok at vise politikerne i duellerne og partirunderne, og TV mediet må ikke stå i vejen for budskabet. Folk ser alligevel det, de har lyst til, og TV er blot ét af mange medie- og oplysningstilbud.

Derfor satsede DR på at give folk mulighed for at ’komme helt ind i hovederne på partilederne’. Det gav sig blandt andet udslag i close up fotos og speciel lyssætning, og ved partilederrunden havde alle partiledere på forhånd opgivet deres højde. De fik hver en skammel at stå på, så alle faktisk fremstod som lige høje - visuelt stærkt og nært.

Som Naja Nielsen sagde: - Vi fik masser af tæsk for at være for poppede – af alle fra Kristelig Dagblad til P1, men vi forsøgte at leve op til ambitionen om, at valget skulle være til at forstå. På den måde fik politikerne lov til at være de kommunikatører, som de er, og vælgerne kvitterede med stor interesse.

Nettet var både kaotisk og kilde til præcise oplysninger

Så kom ansvarshavende chefredaktør Michael R. Lindholm, ComputerWorld, på banen.

Valget ´07 var både et gennembrud for web 2.0 og et 1.0 brug af samme.

Michael R. Lindholm refererede til en undersøgelse, som viste mediernes stemmeflyttende effekt i denne rækkefølge: TV, aviser, nettet, radio. Nettet vil ved næste valg helt sikkert påvirke mere end de trykte aviser.

Om partiernes brug af 2.0 medier: Mange har formidlet på nettet, men kun 4% af brugerne har benyttet det. Men det skal betragtes som en investering i et medie, som vinder frem vinder frem ved næste valg.

Denne gang var nettet både kaotisk, forvirrende OG kilde til mange præcise oplysninger og argumenter, som kunne virke afklarende. Der var gode netmedier på dagbladenes online del. Til gengæld er succeskriteriet et problem, da det blot gælder om at få så mange klik som muligt for at få flest mulige annoncører. Aviserne må give vælgerne en endnu bedre online ramme, da de ellers vil forsvinde til de sociale 2.0 medier. Og den manglende redaktionelle og professionelle styring på disse medier kan blive et demokratisk problem, hvis det bliver den primære oplysningskilde.

Business as usual

Dernæst var det Anders Frandsen, der var pressechef for Connie Hedegaard under valgkampen.

De Konservative ville ikke skændes for meget med Ny Alliance, og meningsmålingerne var så gode for SF, at partiet valgte at bruge krudt på at vise konsekvenserne af Villy som økonomiminister, og de satte de tre holdledere – Lene, Connie og Bendt – i front. Partiet havde overvejet brugen af nye medier meget, men endte med at erkende, at det denne gang blev business as usual. De brugte radio- og TV spots, dagbladsannoncer og meget mindre de sociale medier.

Nyhedskværnen var konstant i gang, og de kunne mærke, at det var endnu mere præsent denne gang end i 2005. TV2 News gjorde en forskel, da de var på pletten hver gang, Naser Khader kom lidt på glatis. På den måde kunne de mærke den øgede bevågenhed. Alt i alt fyldte web 2.0 mindre end forventet, men også Anders Frandsen forventer, at det kommer til at spille en langt større rolle næste gang.

Efter de mange meget tankevækkende og inspirerende oplæg var der debat – desværre fyldte debatten tidsmæssigt for lidt, men det betød til gengæld, at oplæggene havde været både lange og rigtig, rigtig gode!