Lad gå videre - gør lederne bedre til strategisk kommunikation

28. januar 2009

Konferencen blev afholdt 23 januar 2009 hos Arla Foods i Viby J.
Se invitation
Læs artikel fra konferencen
Se Anne Katrine Lunds præsentation
Se Peder Tuborghs præsentation


Læs anmeldelse af bogen

Læs '5 hurtige til' Anne Katrine Lund

 

lad gaa videre 59x96.jpg 'Jeg læste bogen hurtigt og med meget stor interesse. Jeg har allerede bestilt et par ekstra eksemplarer til ledere og medarbejderne i min virksomhed, da de ikke får mit eksemplar. For første gang i mine efterhånden mange år som anmelder giver jeg en bog topkarakter - seks stjerner ******'
Berlingske Tidende 17/9-2008

 

Lad gå videre… lad gå videre. H.C. Andersens høns klukker nyheder rundt i hønsegården, og desværre forvanskes form og indhold i absurd grad. Lederne er alt andet end høns, men lederkommunikationen halter ofte i næsten samme omfang. Vi har vidst det i mange år, men hvor skal man ende og begynde?


En ny anmelderrost bog med eksempler, værktøjer og analyser fra TDC, Carlsberg, Irma, Novozymes og TrygVesta indkredser svaret strategisk og praktisk. På konferencen kunne man høre mere om resultaterne, få ny inspiration - og deltage i diskussionen.


Oplægsholdere
For topchefen sker ledelse kun via kommunikation

Adm. direktør i Arla Foods PEDER TUBORGH, fortalte om sine personlige erfaringer med kommunikation. Han har, siden han tiltrådte som CEO i 2005, arbejdet meget for at kommunikere troværdigt og med gennemslagskraft.


Lederkommunikation i praksis i Arla Foods
Hvordan forløber processen, når Arla Foods lancerer en lukket lederportal på Intranettet til de øverste 300 ledere? Hvordan får man en lederportal til at understøtte ’business’, så lederne vil ændre adfærd og klikke ind? Disse spørgsmål svarede intern kommunikationschef METTE SCHOUBY samt Leadership Communication Manager HEIDI BUUS BELDAM på.


Fælder, udfordringer og værktøjer, når lederne skal blive bedre
Ph.d. i retorik ANNE KATRINE LUND gav sit bud på, hvordan idealer bliver til virkelighed – og hvad det kræver af kommunikatøren. Vanetænkning, faglige siloer og kommunikations-religiøsitet står for fald: For det kan da ikke være så svært at hjælpe ledere til at blive bedre, kan det? Man kunne blandt andet høre om det nye værktøj ’Kommunikationsspejlet’.


Mødeleder: JOHN AARSØE, Aros Kommunikation A/S, medlem af DKF MidtJylland


Anne Katrine Lunds bog Lad gå videre er den første udgivelse fra Gyldendal Business,
der er Danmarks nye brede erhvervsforlag. Læs mere på www.annekatrinelund.dk

 


Se præsentation, artikel og billeder fra konferencen 21. maj på CBS