Referat af generalforsamling i Dansk Kommunikationsforening

13. april 2004

Referat af generalforsamling i Dansk Kommunikationsforening
fredag den 12. marts 2004 kl. 17 – 19

René la Cour Sell bød velkommen til årets generalforsamling

 

1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Jan Horskjær fra Københavns Kommune, som også husede arrangementet. Jan Horskjær blev valgt som dirigent og gjorde forsamlingen opmærksom på, at de var overborgmesterens gæster. 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet og gav ordet til formanden.

 

2. Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år

Formandens beretning:
Formanden indledte sin beretning med at præsentere bestyrelse og sekretariat og gjorde dermed sammen med den øvrige bestyrelse status på indsatsområderne for 2003.

 

Indsatsområder i 2003

 

INDSATS FOR LEDIGE OG UNGE KOMMUNIKATØRER
Branchemæssigt er der ikke de store forskydninger, men der er en fortsat stigning i antallet af ledige. For blot fire år siden var vi under 1%, der var på orlov eller ledige. I 2001 var vi hele 5% ledige, mens vi i 2002 kom op på 8% ledige. Nu er vi 9% ledige, men der er heldigvis tegn på, at det er ved at vende. Årets nye og efterlyste tiltag var en systematisk indsats for at hjælpe nyuddannede og ledige medlemmer lidt videre. Vi udbyder fortsat et velbesøgt jobsøgningskursus to gange om året. Vores gå-hjem-møder er gratis for studerende og for medlemmer, der er ledige eller på orlov. Og vi tilbyder fortsat ledige medlem­mer at deltage på vores kurser til stærkt nedsatte priser, hvis der er plads på kurset. Derudover har vi i 2004 startet en række nye initiativer for ledige og unge kommunikatører:

 

Gå-hjem-arbejdspladsmøder
På gå-hjem-arbejdspladsmøder for næsten-kandidater og dimittender får man mulighed for at komme tættere på ar­­bejds­­­pro­cessen i de konkrete virk­som­heder, der er værter for arrangemen­terne, og man får et konkret og jordnært indblik i arbejdsop­gaverne, mulighed for at tale med kom­­mende kolleger fra bran­ch­en, kigge dem over skulderen og for at afstemme forventninger til forskel­lige job. Målet er at give et mere realistisk billede af, hvad forskelli­ge job i branchen kræver og har at byde på, og dermed en mere realistisk forventning til de forskellige job. Møderne kan samtidig inspirere til at se nye mu­ligheder i bran­chen og til at starte op­byg­­ningen af netværk og en identitet som kommunikatør i stedet for kommunika­tionsstuderende.

 

Gå-hjem-inspirationsmøder
Her møder man medarbejdere og chefer fra kommunikationsbranchen og hører dem fortælle om deres erfaringer med jobsøgning og rekruttering og om, hvad de lægger vægt på, når de ansætter folk med en kommunikationsbaggrund. Møderne er tænkt som en hjælp til selvhjælp, som kan give en fornemmelse af, hvor man skal styrke sine kompetencer og sin profil. Medarbejderne vil i korte træk fortælle om, hvor­dan de fik og kvalificerede sig til deres nuværende og tidligere job. Kommunikations­cheferne vil blandt andet fortælle, hvad de kigger efter og lægger vægt på af faglige og personlige kompetencer hos ansø­gerne. Cheferne vil også give gode råd om, hvad de - med den viden de har i dag - ville have gjort for at kvalificere sig til job i kommunikationsbranchen. Møderne udbydes en gang i kvartalet og veksler mellem offentlige og private virksomheder/organisationer samt konsulent­virksomheder.

 

Mini-praktik
Mini-praktikken forløber typisk over tre dage, hvor man får lejlighed til at følge en medarbejder tæt og dermed får indblik i afdelingen/bureauet, opgaverne, arbejdsgangene og forløbet. Ligesom man får mulighed for at prøve kræfter med en konkret opgave.

 

Studiepraktik
Til de studerende, der vil i et semesters praktik og til de arbejdspladser, der vil tilbyde sig som praktik­sted, formidler DKF kontakt via hjemmesiden.

 

MENTORORDNING
Nu har man som medlem af DKF mulighed for at finde en mentor, der over en afgrænset periode kan give personlig sparring på karriere- og kompetenceudvikling. Tilsvarende kan man som medlem af DKF tilbyde sig - uden honorar - som mentor for en eller flere mentees og dermed med sin viden, erfaring, kom­petencer og personlighed være med til at udvikle, udfordre og inspirere næste generation af kommu­nikatører og samtidig træne egne kompetencer. 20 har foreløbig meldt sig som mentees, 14 som mentor.

 

VÆKST
Ønsket om at få væsentligt flere medlemmer ved udgangen af 2003 har vi fået opfyldt. Igen i år har vi haft betydelig medlems­fremgang og sagt goddag til 424 nye og farvel til 145 gamle medlemmer. I dag er vi hele 2032 medlemmer mod 1753 i starten af 2003. Geografisk ser vi, at 80% af vores medlemmer kommer fra Storkøbenhavn, 7% i øvrigt øst for Storebælt og 13% vest for Storebælt. Der kommer stadig flere kvinder i foreningen. Der er nu 62% kvinder mod 61% i 2002.

 

GÅ-HJEM-MØDER
I 2003 har vi udbudt 22 gå-hjem-møder (24 i 2002), hvoraf vi måtte aflyse det ene. Tre møder blev afholdt i Jylland. Deltagerantallet har været stort, i alt var vi 942 medlemmer til møderne, over 100 flere end i 2002. Vi har haft en god bredde i mødetilbuddene. Den gennemsnitlige vurdering af møderne var 4 på en skala fra 1-5. Deltagerne på gå-hjem-møderne er et bredt spekter af medlemmerne.

 

KOMMUNIKATIONSPRIS 2003
Tre principper har været styrende for prisarrangementet 2003

• medie - for at skabe større opmærksomhed om foreningen
• måling - som basis for prisen
• mønster - gentagelse af afprøvet model 

Kommunikationsprisen blev i 2003 uddelt for fjerde gang og for andet år i træk gennemført i tæt sam­arbej­de med Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin, SONOFON og Aalund Business Research, samt med Storyville Visual Communication og JKL. Over 100 medlemmer dukkede op hos SONOFON og sikrede en festlig ramme om præmieringen af SAS som fortjent vinder af Kommunikationsprisen 2003 og Novo­zymes som vinder af Kommunikationspris 2003 - Fagets og journalisternes pris. Konferencen satte fokus på både internationale tendenser i kommunikation og moderne dansk erhvervsjournalistik.

 

INTERNATIONALT ARBEJDE
Det internationale arbejde i Dansk kommunikationsforening er i 2003 blevet løbet så småt i gang. Fokus har været en egentlig etablering af et skandinavisk samarbejde, i første omgang omkring øresundsregionen. Vi har således gennemført et godt og velbesøgt mix af et gå-hjem-møde og en præsentation af den danske kommunikationsbranche med deltagelse af ca. 35 sydsvenske medlem­mer af Sveriges Informationsforening.

 

DKFs EGNE UDDANNELSESAKTIVITETER
DKF udbyder en række basiskurser inden for centrale kommunikationstemaer. Disse kurser retter sig især mod de unge kommunikatører og relativt nyuddannede eller nyansatte informations-/kommunika­tions­medarbejdere, som har brug for at supplere og omsætte deres teoretiske kompetencer i praksis for dermed bedre at blive i stand til at varetage informations-/kommunikationsmedarbejderens centrale arbejdsopgaver.

 

DKF udbyder desuden en række kurser, der kan udvikle nye kompetencer i forhold til IT/web-kommuni­kation samt i forhold til en række erhvervsøkonomiske problemstillinger, hvor kommunikationen er én dimension af disse. Disse kurser har en langt bredere målgrup­pe og har også haft appel til mere erfarne informations-/kommuni­kations­medar­bejdere.

 

På et marked med stigende kon­kurrence mellem kursusudbyderne og vigende budgetter til medarbejde­res efteruddan­nel­se har det været en fornøjelse at konstatere, at DKFs kursusaktiviteter i 2003 viser frem­gang på alle målepunkter. DKF har i 2003 udbudt 46 kurser øst for Storebælt og gennemført 31, mod 34 udbudte og 22 gennem­førte i 2002. I Jyl­land er der udbudt 11 kurser og gennem­ført 3 mod hhv. 10 og 1 i 2002. I alt 390 perso­ner har været på et DKF-kur­sus i 2003. Det er 47 pct. flere end året før.

 

Den gennemsnitlige tilfredshed med DKFs kurser lå højt med 4,2 på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Og kursisterne kommer igen. Såle­des angiver 25 pct. af kursisterne i 2003, at de har del­taget på flere af DKFs kurser, og de giver både kurser og kursus­ledere mange pæne ord med på vejen. Vi er derfor i DKF meget glade for, at så mange dygtige, engagerede og kompe­tente kursusle­dere bruger tid og kræfter på at til­rettelægge og gennemføre kur­ser i DKF-regi og på den måde deler deres viden og erfaringer med fagfæller. 

 

Selv om udviklingen af DKFs kur­susak­tiviteter går den rigtige vej, skal vi dog stadig have fokus på, hvor­dan vi kan udvikle kursernes form og indhold yderligere, og hvordan vi kan imøde­kom­me evt. udækkede efteruddannel­sesbehov hos de mange medlemmer af DKF, der ikke benytter sig af forenin­gens kursus­tilbud. Der­for vil uddannelsesudvalget i foråret 2004 søge at afdække ønsker til og behov for efterud­dan­nelse blandt et repræsentativt udsnit af med­lemmerne. Og omsætte dem i nye aktiviteter, herunder blandt møderækker og workshops for mere erfarne kommunikatører.

 

KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSER OG EFTERUDDANNELSE
Det er ikke foreningens opgave at udbyde kruser på dette område, når universiteter og handelshøjskoler udbyder det. I stedet har DKF prioriteret at styrke dialog og samspil.  Af hensyn til de af DKFs medlemmer, der ønsker en længerevarende, forskningsbaseret og kompeten­cegivende efteruddannelse, er der indledt mere formaliseret kontakt og samarbejde mellem DKF og nogle af de højere læreanstalter, hvor der udbydes eller planlægges udbudt åben uddannelse/masters-studier i kommunikation. DKF er således repræsenteret i de rådgivende udvalg for Master-uddannelserne i ’Corporate Communication’ på Handelshøjskolerne i København og Århus, ligesom DKF er repræ­sen­teret i rådgivende udvalg og som censorer på flere af det stadigt voksende antal bachelor- og kandidat­uddannelser i kommunikation. 

 

KOMMUNIKATØREN
Kommunikatøren har fortsat og fornyet linjen med seks årlige udgivelser med 32 sider pr. nummer. Re­dak­tionen har arbejdet på at forbedre kvaliteten af bladet i overensstemmelse med læsernes holdning og revideret succeskriterierne, som er kommet på nettet sammen med skrivevejledningen og en beskrivelse af bladets profil. Desuden har vi haft fokus på sammenhæng med DKFs øvrige kanaler. Kommunikatøren medvirker i en undersøgelse af fagbladenes rolle i fødekæden, som Dansk Fagpresse gennemfører i samarbejde med Syddansk Universitet. Resultatet af undersøgelsen er endnu ikke udkommet. Vi forhandler også med InfoMedia om at blive optaget som kilde. Bladet har fået ny grafiker, og portosagen har ført til, at vi er gået ned i gramvægt.

 

Kommunikatøren har en bredt sammensat og velfungerende redaktion og samarbejder med faste ekster­ne skribenter. Desuden får vi stadig flere artikler fra medlemmerne. Det bidrager alt sammen til at udvide den aktive kreds omkring bladet og højne standarden.

 

ERFA-GRUPPERNE
På baggrund af kommentarer på generalforsamlingen sidste år ønskede bestyrelsen at fokusere på, hvor­dan ERFA-grupperne i DKF kan styrkes og udvikles. En mindre benchmarking med servicen over for tilsvarende ERFA-grupper og netværk i blandt andet DJØF, DM og Netværk Danmark pegede på, at nog­le ERFA-grupper kan ønske en større grad af sekretariatsmæssig og anden servicering og også er villige til at betale for dette.

Spørgsmålet om mulighed for at købe sig til ekstra service var til diskussion, da tovholderne i ERFA-grupperne i august var indbudt til møde om styrkelse og udvikling af ERFA-grupperne i DKF. Den over­vejende holdning var, at dette ikke stod øverst på ønskesedlen. Derimod blev der peget på konkrete be­hov for hjælp til at få samarbejdet i ERFA-grupperne til at køre optimalt, og der blev nedsat en arbejds­gruppe, som her i foråret afslutter udarbejdelsen af en værktøjskasse til ERFA-grupperne.

Større synlighed i nyhedsbrev, på website og i Kommunikatøren var ligeledes et stort ønske, og præsen­tationen af ERFA-grupperne på web er blevet forbedret, men der vil fortsat blive arbejdet på disse ind­sats­områder. ERFA-gruppernes tovholdere vil fremover mødes 1-2 gange årligt.

 

Der er pt. 24 ERFA-grupper, der tilfredsstiller medlemmernes behov for fordybelse og faglig udveksling lokalt og i mindre fora.

 

WEBSTED
Foreningens website har vist en markant fremgang i 2003, der primært kan tilskrives udviklingen af det elek­troniske nyhedsbrev, som har mere end fordoblet antallet af usersessions på sitet fra 9.058 i oktober til 20.762 i februar 2004. Det er virkelig godt, og det kan vi godt være stolte over. Men succes forpligter. Brugernes op­mærksomhed skærpes, og deres for­ventninger, når de klikker ind på sitet, skal indfries, så de kommer tilbage og holder fast i at abonnere på e-nyheds­brevet. Derfor er hovedfokus i web­udvalgets arbejde flyttet fra teknik og struktur til indhold. Vi har desuden fået et nyt de­sign, der har forbedret og moderniseret brugergrænsefladen samtidig med, at vi har justeret naviga­tions­strukturen på sitet. Hovedaktiviteterne i 2003 har været redesign, udvikling af elektronisk nyheds­brev, medlemsservice og brugertest.

 

UNGE KOMMUNIKATØRER
Året har været godt og præget af høj aktivitet. Der har været 11 arrangementer i København og tre i Århus – hertil kommer generalforsamlingen. Et af arrangementerne var et iværksætterseminar, hvor omkring 25 medlemmer brugte en efterårsferiefredag til at høre om selvstændighedens muligheder og umuligheder. I Århus er der nedsat en lokal bestyrelse, som med stor iver forsøger at sprede budskabet om forening­en til de jyske studerende Der er nu 405 medlemmer af Unge Kommunikatører, som i 2003 også fik en ny hjemmeside www.ungkom.dk.

 

Tak til samarbejdspartnere og annoncører
Formanden afsluttede sin beretning med at rette en samlet tak til samarbejdspartnere og annoncører i 2003: SONOFON, Berlingske Nyhedsmagasin, Aalund Business Research, JKL og Storyville Visual Communication (Kommunikationsprisen), Observer (nyheder), Datagraf (Kommunikatøren + Hvem er hvem?) Københavns Rådhus (værtsskab ved GF 2003) Kommunikatørerne (film på GF-konference 2003 til www), DA (bestyrelsesseminar), DI (værtsskab ved GF 2003), kursuslederne og værterne  for gå-hjem-møderne,  de engagerede og aktive medlemmer i bestyrelse, møde-, uddannelses-, redaktions-, webudvalg og ERFA-grupper, samt til Sonja og Gitte i foreningens sekretariat.

Forsamlingen kvitterede med klapsalver på dette punkt.

 

År 2004
Ovenstående indsatsområder danner naturligvis også udgangspunkt for de indsatsområder, der lægges op til for det kommende år. Når vi har afholdt generalforsamling og valgt medlemmer til bestyrelsen og en ny formand, afholder den nye bestyrelse et seminar i april, hvor indsatsområderne for det kommende år præciseres og prioriteres. Igen i år ser vi frem til en inspirerende generalforsamling med mange ideer og kommentarer fra medlemmerne.

 

Dirigenten gav derefter ordet til forsamlingen for eventuelle kommentarer til beretningen.

 

Jens Chemnitz Poulsen ville gerne vide, om der var mere at fortælle om det internationale arbejde ud over besøg til og fra Malmø og opfordrede til at opprioritere fokus på dette område.

 

Anders Monrad Rendtorff svarede, at ambitionen var der, men at opgaven ikke er sat i udvalg. Tidligere tættere kontakt med internationale søsterorganisationer. Opfordring blev taget til efterretning og vil indgå i bestyrelsens samlede prioritering for det kommende år. Som eksempel på relevante internationale aktiviteter tilbød Anne-Marie Søderberg at rapportere fra en konference i New Orleans i maj 2004, som International Communication Association afholder

Udover de nævnte var der ingen kommentarer til beretningen, som blev godkendt.

 

3.+4. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab, budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent
Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, som blev godkendt uden kommentarer.

Budget for det kommende år - baseret på principperne fra de foregående år - blev fremlagt, og kontingentet blev fastholdt på 1200 kr. for ordinære medlemmer og 300 kr. for studerende og ledige. Budgettet blev godkendt uden yderligere kommentarer.

 

5. Valg af formand
René la Cour Sell kunne ikke genopstille som formand. Bestyrelsen repræsenteret ved Thomas Hertz motiverede bestyrelsens kandidat, adm. direktør Hans Niemann, Valør & Tinge A/S

 

’Det er ikke nemt at finde en ny formand, der kan erstatte René. Vi har drøftet det i bestyrelsen og fundet en kandidat, som énstemmigt indstilles af bestyrelsen. Motiveringen er kort. For man kan egentlig kun bevise, at man er i stand til at bestride en formandspost. Bestyrelsen indstiller en person med stort engagement, med evne til at drive det til noget både blandt græsrødderne og i sit professionelle liv, som brænder for faget og som har arbejdet med det i mange år, som kender sit netværk, som kan være en samlede figur og en god chef for sekretariatet og som har overskud til at lægge en masse energi i formandshvervet.

 

Hans Niemann takkede for tilliden og motiverede sit kandidatur:
’Posten som formand for Dansk Kommunikationsforening har aldrig før været inde i mine overvejelser

Men det kom den nu, da bestyrelsen stillede mig over for en udfordring: Vil jeg være aktiv i en forening, der ønsker mig som formand? Efter at have sat mig ind i foreningens formål, situation og perspektiv var mit svar et utvetydigt ja! Her var en forening med en mission, der var identisk med min egen: En professiona­lisering af kommunikationsfaget - til gavn for udøverne, for deres arbejdspladser og for samfundet.

 

Vores fag kan og skal spille en endnu større rolle i at realisere det potentiale, der eksisterer i virksomheder, offentlige institutioner og organisationer. Det handler om bedre konkurrenceevne, bedre offentlig service og bedre demokratiske processer. Og den gode nyhed er, at alle medlemmer af Dansk Kommunikations­fore­ning har en rolle at spille.

Spørgsmålet er, om tiden ikke er moden til, at vi som forening sætter mere turbo på debatten om den pro­fessionelle kommunikations betydning for vores samfund og de mennesker, der lever i det. I en tid, hvor det betaler sig at out-source alt fra billethåndtering til politiske beslutninger til udlandet, skal vi argumentere for, at det kan betale sig at in-source kommunikatører, fordi de forbedrer bundlinjen. Det er en af de bedste håndsrækninger, vi kan give vores arbejdsløse kollegaer.

 

Et andet og lige så aktuelt tema er, hvilken rolle den professionelle kommunikation spiller i moderniseringen af vores offentlige sektor. Og endelig er det interessant at diskutere, hvilken rolle den professionelle kommunikation skal spille i alle de NGOer og interesseorganisationer, som Forenings-Danmark består af.

 

Jeg har ingen patentløsninger på, hvad vores medlemmer har brug for af viden, netværk og andre værktøjer fra DKFs side. Men jeg vil hjertens gerne lytte til jeres ønsker og bagefter arbejde på at få dem opfyldt. I det hele taget vil jeg, som formand følge Clint Eastwoods værdisæt fra  filmen Elitesoldaten. Her siger han, at man altid kan håndtere en hvilken som helst udfordring ud fra devisen: Adapt, improvise and overcome.

 

Sådan vil I også opleve mig som formand: Først tilpasser jeg mig omgivelserne, lægger ører til betonen og gør ikke det store væsen af mig. Når jeg så har styr på terrænet, vil jeg sammen med bestyrelsen improvisere, så vi udnytter vores ressourcer bedst muligt til at nå vores mål. På den måde vil jeg bidrage til den positive udvikling og vækst, som vores forening er inde i.

 

Det glæder jeg mig til! Tak for tilliden!’

Hans Niemann blev valgt.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Ifølge vedtægterne afgår fire. Svend Bie, Lisbeth Eckhardt-Hansen og Jesper Højberg Christensen ønskede alle at genopstille og blev valgt.

Kenth Kærhøg ønskede ikke at genopstille og blev efterfulgt af adm. direktør Observer, Claus Noël Bretton-Meyer, som stillede op og blev valgt.        

                

Øvrige bestyrelsesmedlemmer Thomas Hertz, Birgitte Skou Andersen, Anne-Marie Søderberg og Anders Monrad Rendtorff var ikke på valg

 

7. Valg af revisor og revisorsuppleant
Lars Scheving og Arne Jørgensen opstillede til posterne som henholdsvis revisor og revisorsuppleant. Begge blev valgt. Dirigenten takkede varmt den afgående revisorsuppleant Nis Kaper Buch ’En patriark i foreningens historie, som  nu har trukket sig tilbage som pensionist i Jylland’, som han formulerede det.

 

8. Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag. Punktet udgik derfor.

 

9. Eventuelt
Thomas Jørgensen komplimenterede bestyrelsen for de store resultater siden den lykkelige fusion for fem år siden. Men gjorde samtidig opmærksom på, at han savnede nogle af ’de gamle’ og opfordrede bestyrelsen til at overveje en seniorklub for de pensionerede medlemmer 

 

Som tidligere år inviterede bestyrelsen til dialog om de væsentligste udfordringer for kommunikationsom­rådet i de kommende år. Og om, hvordan DKF kan være med til at understøtte medlemmernes virke og faglige udvikling. I summegrupper drøftede medlemmerne følgende spørgsmål.

• Hvis du var formand for DKF, hvilke forhåbninger, visioner eller mål ville du så udtrykke?
• Hvad vil gøre DKF til en bedre organisation - giv gerne et konkret bud på, hvordan DKF bedre kan understøtte dit virke og din faglighed?

På bedste Højlundske manér fik Jesper Højberg Christensen afsløret , at medlemmerne fortsat efterlyser større fokus på foreningens synlighed og profil. Derudover var netværk, markedsplads, globalisering, internationalisering og strukturreform overskrifter for de mere konkrete forslag.

 

Blandt de andre forslag var, at DKF

• giver rum og lejlighed til medlemsdiskussioner af DKFs fokus og fremtid
• bruger GF til også at beskæftige sig med lobbyisme og fundraising
• opprioriterer netværker, herunder giver ERFA-grupperne endnu bedre mu­lig­heder  for at vise sig frem fx på GF o.a.
• i højere grad bruger hjemme­siden som ’community’ og markedsplads for studiejob
• bliver mere synlig (hvad er vi for en forening, hvad vil vi, hvem repræsenterer vi? Har vi et fælles grundlag? Fokusområder, klarere professionsfaglighed, mere diskussion og debat, klarere faglig bevidsthed, identitet og profil)
• opprioriterer det internationale arbejde og formidler viden om internationale seminarer m.v. til medlemmerne
• i en periode sætter særligt fokus på det offentlige område i lyset af strukturreformen, projekt ’Offentlighed i forvaltningen’, projekt ’Forum for offentlig topledelse’ 
• tænker i nye mødeformer – og fx udbyder dagseminarer

Input skal blandt andet bruges til at målrette DKFs aktiviteter i det kommende år.

 

Thomas Hertz takkede den afgående formand for hans målrettethed, enorme energiniveau og gode humør, som har lagt stilen i bestyrelsesarbejdet og skabt enorme resultater. René la Cour takkede og takkede af med en kraftig opfordring til altid at byde ind med gode forslag. ’Der er fortsat stort behov for at høre medlemmernes stemme.’

Forsamlingen kvitterede med stående klapsalver, der kunne høres på Rådhuspladsen.

 

Dirigenten afsluttede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.