Medlemmerne mener ...
31. marts 2004
Medlemmerne mener ...
Af Jeanette Serritzlev, Jeanette@serritzlev.dk
’Række et og to vender sig mod hinanden, og så tre og fire, fem og seks ....’ Jesper Højberg havde grebet mikrofonen og var trukket i Niels Højlund-dragten. Han omdannede nu festsalen på Københavns rådhus til det lokale forsamlingshus. For nu skulle de fremmødte tale sammen og udveksle gode idéer. 10 minutter havde de forskellige grupper til at diskutere, hvad de ville gøre som formand for DKF. Hvad ville være i fokus? Hvordan ville deres visioner se ud? Ud over tankeeksperimentet blev grupperne også bedt om at komme med konkrete forslag, der kan gøre DKF til en endnu bedre forening.
Der er heldigvis ikke grund til at frygte pinlig tavshed, når man sætter 140 kommunikatører sammen – det kneb bestemt ikke med ordene. Til gengæld kneb det med tiden! Da Jesper Højberg efterfølgende ’højlundede’ rundt med mikrofonen, var et af forslagene netop, at der blev afsat mere tid til diskussioner som denne. Det blev også foreslået, at man brugte en lejlighed som generalforsamlingen til at give ERFA-grupperne mulighed for at vise sig frem. Det kunne man fx gøre ved at lave nogle stande, hvor medlemmerne kan høre mere om de enkelte ERFA-grupper - og på den måde få en bedre idé om, hvad der rent faktisk sker i dem.
Blandt de andre forslag var, at DKF
- også beskæftiger sig med lobbyisme og fundraising
- i højere grad bruger hjemmesiden som ’community’ og markedsplads for studiejob
- bliver mere synlig
- opprioriterer det internationale arbejde og formidler viden om internationale seminarer m.v. til medlemmerne
- tænker i nye mødeformer – og fx udbyder dagseminarer
Diskussionslysten var stor, og tiden knap. Men det betyder ikke, at diskussionen nu er lukket indtil næste generalforsamling, understregede den netop afgåede formand René la Cour Sell og opfordrede alle til at komme med tilbagemeldinger til bestyrelsen og sekretariatet.
Jesper Højbjerg slukkede for mikrofonen, og forsamlingshuset blev igen til festsalen på rådhuset. Snakken fortsatte ivrigt – hen over bordene, for nu var det blevet spisetid ...