Medlemsdebat GF 2002

Sig din mening

På generalforsamlingen i Dansk Kommunikationsforening den 1. marts 2001 gav medlemmerne nogle bud på mål og retning for foreningen. Du kan også give dit bud. Send en mail til sekretariet

 

Bestyrelse og sekretariat i Dansk Kommunikationsforening har de sidste år fulgt en vækststrategi, hvor vi har ekspanderet foreningens medlemstal og antal aktiviteter markant med det mål at blive et toneangivende forum for fagligt fællesskab, kompetenceudvikling og professionalisering af branchen. Nu er vi i en situation, hvor vi langt hen har opnået det og dermed bedre kan vælge udviklingsvej. På et seminar, som bestyrelsen traditionelt holder i foråret efter generalforsamlingen vil udviklingen af DKF være et punkt på dagsordenen.

 

På generalforsamlingen bad vi derfor deltagerne give deres bud på de væsentligste udfordringer for kommunikationsområdet i de kommende år og på, hvordan DKF kan være med til at understøtte medlemmernes virke og faglige udvikling. I summegrupper drøftede medlemmerne følgende spørgsmål

  • Hvad ser du som de vigtigste udfordringer på kommunikationsområdet i de kommende år, som DKF kan gå ind i?
  • Hvordan kan DKF være med til at understøtte dit virke og din faglige udvikling?
  • Hvad synes du, DKF skal gøre mere af – hvad mindre af?

På bedste Højlundske manér fik vi nedenstående kommentarer og spørgsmål fra medlemmerne. Hvis du brændte inde med et synspunkt på generalforsamlingen eller ikke havde mulighed for at deltage, vil vi meget gerne høre fra dig. Send en mail til sekretariatet på dansk@kommunikatonsforening.dk og giv dit bud på de væsentligste udfordringer for kommunikationsområdet i de kommende år og på, hvordan DKF kan være med til at understøtte lige pæcis dit virke og din faglige udvikling.

 

VÆKST - uenighed om elite og/eller bredde

  • Pas på med vækst for vækstens skyld. Vi risikerer, at grundlaget skrider, at vi udvander foreningen. Vi skal være elitære og blive bedre til det, vi er gode til
  • Godt at vi vokser. Vi skal være mange og mange forskellige slags. Ikke nej tak til nogen
  • Vi skal være en forening, der rummer de forskellige modsætninger, og hvor der er plads til at diskutere dem
  • Ingen modsætning mellem elitær og folkelig
  • Systematisk medlemshvervning

PROFIL – dybere ned i faget, længere ud i verden og frem for alt op af stolene

  • Hvad er vi for en forening, og hvad vil vi? Har vi et fælles grundlag?
  • Behov for klarere faglig bevidsthed og identitet
  • Klarere professionsfaglighed
  • Væk med pænheden
  • Vi har sejret – lidt vel rigeligt, men er blevet for pæne og usynlige
  • Mere diskussion og debat
  • Mere snævert fagligt fokus
  • Styrke det internationale
  • Større faglig dybde
  • Dybere ned i faget og længere ud i verden
  • Vi skal have en mening og turde give udtryk for den
  • Vis jer (bestyrelsen) på uddannelsesinstitutionerne
  • En synlig og profileret formand
  • Fokus på kerneydelser (professionalisering og etablering af grundlag for at medlemmer kan mødes om aktiviteter)

AKTIVITETER

  • Årlig fagfestival
  • Korte aftenkurser
  • Mere liv i provinsen (blandt andet via www)
  • Virtuelle ERFA-grupper
  • Gå-hjem-møder målrettet studerende (UngKom har egne gå-hjem-møder målrettet studerende)
  • Fortæl at gå-hjem-møder er gratis for studerende, ledige og på orlov