Kristian Eiberg

Kommentar til medlemsdebatten i forbindelse med
Generalforsamlingen 1. marts

Af partner Kristian Eiberg, RelationsPeople

Det er uden tvivl bestyrelsens største opgave fremadrettet at spejle foreningen i den udvikling, som kommunikationsfagets udøvere gennemgår i disse år. Vejen dertil går gennem konsekvent at udfordre medlemmerne i deres faglige udvikling. Ikke gennem pænhed og nikken.

I kølvandet på generalforsamlingen synes jeg, at der gøres nogle forkerte konklusioner. På generalforsamlingen blev der fremlagt en læseranalyse af Kommunikatøren. Vi læsere giver i analysen bl.a. udtryk for, at vi helst vil læse artikler om emner, som ligger tæt på de områder, vi arbejder mest med til daglig (kommunikationspolitik, pressekontakt, journalistik m.v.), mens emnerne i periferien af det traditionelle kommunikationsområde får en lavere bedømmelse. I lyset heraf konkluderer bestyrelsen, at redaktionen skal koncentrere sig om disse emner og
fokusere mindre på alt det andet.

Hvis dette bliver udslagsgivende for bestyrelsens samlede satsning i foreningen, er det en helt forkert konklusion. Og hvorfor så det? Den første grund er den, som formanden for bestyrelsen fremlagde i sin beretning, nemlig at kommunikationsfaget står over for en stadigt kraftigere konvergens mellem de traditionelt adskilte funktionsområder.
Med andre ord: Faget får nye udøvere og grænsefladerne mod HR, forretningsstrategi, markedsføring og generel ledelse opblødes. For eksempel ser vi traditionelle kommunikationsudøvere med stor succes byde ind på områder som branding og organisationsudvikling. Det ser man internt, og det ser man blandt rådgiverne. Den næste grund er, at foreningen for et par år siden kunne offentliggøre en anden medlemsundersøgelse, der bl.a. viste, at vi som medlemmer mest savnede at blive inviteret med til bordet, når strategien skulle lægges. Ikke desto mindre afviste en tilsvarende stor del af os et andet sted i undersøgelsen at skulle gøre en indsats i retning af at tillære os almindelig forretningsforståelse og værktøjer uden for kommunikationsområdet.

Som en spejling af bestyrelsens satsning på aktiviteter generelt i foreningen skal Kommunikatøren naturligvis også inspirere og provokere os som læsere i periferien af det traditionelle kommunikationsområde, hvor grænsefladerne brydes og konvergensen er i fuld gang. Bestyrelsen (og redaktionskomiteen) skal gå bag om analysens umiddelbare resultater og turde sætte målet lidt højere i erkendelsen af, at de ved bedre og kan varetage vores tarv. Mod gængs praksis skal der ikke kun lyttes til læserne. Hvis bestyrelsen lykkes med at spejle foreningen i den udvikling, som faget gennemgår, skaber det fundamentet for en forening, der i sit medlemsgrundlag rummer de stadigt mere forskellige profiler, som udgør - og vil udgøre - fagets udøvere. Heldigvis for det! Dermed er svaret også givet på et sidste spørgsmål, nemlig om foreningen skal være for de mange eller for de få. Foreningen skal selvfølgelig være en
forening for de rigtige. Om det så er 500, 1500 eller 2500 medlemmer er helt ligegyldigt i denne sammenhæng. Favner vi ikke samtidig faglig bredde og dybde blandt de faktiske udøvere bliver foreningen uinteressant og går den vej uinteressante foreninger normalt går.